PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vil-du-med-i-swingerklub-17053

Vil du med i Swingerklub?

Pressemeddelelse november 6, 2013

Måske ikke det oftest stillede spørgsmål blandt venner, men i uge 46 må du gerne tage dine venner, veninder, partner eller andre bekendte med. Bare rolig! I kan beholde tøjet på.

17474068 m

Fra fredag den. 8 til søndag den. 17. november 2013 afholder vi International Swingers Week, som er en åbent hus uge i landets swingerklubber. Her kan man gratis kigge ind bag facaden og lure på hvad en swingerklub er for noget. Over hele landet åbnes dørene op til en verden som de fleste har snakket om, men aldrig besøgt. Til selve åbent hus arrangementerne kan man gå rundt i swingerklubben som på et museum og se hvordan en swingerklub er indrettet. Under åbent hus arrangementerne bliver der ikke dyrket sex i swingerklubberne, men man kan se hvordan klubbens lokaler er indrettet. Personalet i de enkelte swingerklubber og rigtige swingere viser rundt og fortæller. Alle er påklædt, så man behøver ikke have en swinger gemt i maven for at besøge os til et åbent hus arrangement. Faktisk er alle velkomne. Så vil man have en anderledes kulturel oplevelse for en aften er dette en god mulighed.

Myter og fordomme:

Der er mange myter og fordomme om swingerklubberne og de mennesker som kommer der. Det er vort håb at vi kan slå nogle af myterne ihjel til vores åbent hus arrangementer. En del af de mest kendte myter finder I her.

Foredrag for nye swingere:

Under åbent hus ugen afholder parret bag swingerguiden.dk en række foredrag, hvor vi kommer ud i swingerklubberne og fortæller om hvordan man kommer bedst ind i swingermiljøet som ny swinger. Målet med foredraget er ikke at gøre alle til swingere, men at give nye en så god opstart som muligt. Alle kan deltage i foredragene. Der er gratis entre. 

Vi afholder også et par foredrag udenfor swingerklubberne. Et i Aarhus i den erotiske butik Hotgirl og to i København, hvor af det ene er for unge mennesker. I kan se det samlede antal foredrag der afholdes her.

Tør du blive og swinge med?

Hvis du tør, er det muligt at blive i swingerklubben efter åbent hus arrangementet. Her skal man være klædt i undertøj eller mindre, (erotisk klædt) men man behøver ikke være sammen med andre seksuelt. Ønsker man at blive i swingerklubben til et swingerarrangement skal der betales entre til klubben.

Man kan læse mere om Swingermiljøet og swingerklubberne på Swingerguiden.dk. Selve programmet for hele International Swingers Week finder I på Swingersweek.dk.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Til Pressen:

Vi stiller os naturligvis til rådighed for interviews eller lignende i forbindelse med swinger ugen. Swingerklubberne også står til rådighed,  men i bedes lave en aftale med den enkelte klub inden I besøger dem. I kan finde Swingerklubbernes telefonnumre her.

Billederne som er vedhæftet pressemeddelelsen er alle Istockfotos som er frikøbt. De kan frit benyttes af medierne.

Kontakter