PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vikingbus-a-s-s%C3%A6lges-til-str%C3%B6mma-turism-sj%C3%B6fart-ab-12205

Vikingbus A/S sælges til Strömma Turism & Sjöfart AB

Pressemeddelelse juli 21, 2011 Turisme

Strömma Turism & Sjöfart AB er førende på markedet i Sverige for ture med både og busser. Virksomheden drives i Stockholm, Göteborg og Malmø under flg. kendte mærker, herunder bl.a. Strömma Kanalbolaget, Stockholm Sightseeing, Paddanbåtarna, Göta Kanalrederiet, Canal Tours, Sightseeing Helsinki, City Sightseeing, Open TopTours, Ekmanbuss og Interbus.

I foråret 2011 erhvervede Strömma Turism & Sjöfart AB firmaet Canal Tours med 16 turbåde i København. Tidligere har Stömma indledt sightseeing aktiviteter med bus i København under navnet Open air sightseeing. Nu erhverves også selskab Vikingbus A/S.

Vikingbus A/S er førende i Danmark indenfor sightseeing aktiviteter med bus og i chartertrafikken. Selskabets omsætning er på omkring 90 millioner danske kroner og virksomheden drives med omkring 80 busser. Sælger er familien Paaske, som har ledet denne virksomhed i 43 år. Nuværende administrerende direktør Preben Paaske, fortsætter i Strömma Turism & Sjöfart AB i spidsen for Vikingbus A/S.

Med et yderligere stærkt greb om udflugter med både og busser i de nordiske lande, er muligheden der nu for at arbejde videre med tilgængeligheden af turene for de besøgende. Alle tilbud vil blive stillet til rådighed på deres egne web-butikker. Disse web-butikker giver de besøgende mulighed for at planlægge og bestille deres rejser og besøg i god tid før ankomst. Intet andet sted i verden kan der tilbydes en så omfattende og effektiv service for de besøgende.

”Vi er glade for at byde Vikingbus medarbejderne velkommen til Stömma Group. Vikingbus er en meget dejlig familievirksomhed, der nu kan videreudvikles i de nordiske lande. Vores samlede styrke gør det muligt for os som virksomhed at arbejde videre med at forbedre vore produkter for at få flere besøgende til det nordlige Europa" siger Jan Larsen, administrerende direktør i Strömma Turism & Sjöfart AB.

 ”Med Strömma Turism & Sjöfart AB som ejer, vil vi have bedre muligheder for at ekspandere yderligere og give vores medarbejdere og kunder en mere spændende fremtid” siger Preben Paaske direktør af Vikingbus A/S

For mere information:

Jan Larsen, administrerende direktør for Strömma Turism & Sjöfart AB, +46 708 94 76 34

Preben Paaske, administrerende direktør for Vikingbus A/S, +45 25 55 66 77

Emner


Turisme