PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/via-biler-overtager-bilia-amager-20322

Via Biler overtager Bilia Amager

Pressemeddelelse juni 2, 2015

En af Amagers kendte bilforhandlere – Bilia – trækker sig ud af Danmark. I stedet overtages forretningen på Amager af Via Biler, der nu er godt repræsenteret i både Storkøbenhavn og Østjylland.

Viabiler 03

Der er sket meget, siden familievirksomheden Via Biler blev etableret tilbage i 1980 i Aarhus. I de første årtier voksede virksomheden sig stærk i Østjylland, og i 2013 blev det oprindelige Via Biler lagt sammen med Monk Biler i Storkøbenhavn. Et tiltag, der har styrket virksomheden og de muligheder, som vi kan tilbyde vores kunder. I dag er Via Biler en markant bilvirksomhed i Danmark med bl.a. 10 bilhuse fordelt i Østjylland og Storkøbenhavn.

Sidste nye forretning under Via Biler navnet er Bilia på Amager, der blev overtaget den 1. juni.

Et tilbud der var svært at sige nej til

- Da Bilia har valgt at trække sig ud af Danmark, fik vi muligheden for at overtage forretningen på Amager, fortæller Erik Rasmussen, adm. direktør for Via Biler. – Det var et tilbud, der var svært at sige nej til. Vi er i forvejen repræsenteret med Ford og Toyota i Storkøbenhavn, men nu får vi også Renault og Dacia ind i Via Biler, og det passer perfekt i vores portefølje. Således kan vi fremover tilbyde vores privat kunder og vores erhvervskunder et bredt udvalg af meget attraktive biler.

Udvalget er blevet større

Afdelingen på Amager vil fortsat være autoriseret forhandler af Renault, Dacia og Ford samt autoriseret værksted for Volvo.

Men ”via” det tætte samarbejde med Via Bilers andre forretninger og forretningsområder får kunderne nem adgang til lagersalgsbiler (næsten nye biler, der typisk har kørt 6.000-16.000 km som udlejningsbil eller lånebil) og et stort udbud af brugte biler ifølge Peter Monk, direktør for Via Biler.

– Men udover det bredere udvalg er der ikke så meget, der ændrer sig. Medarbejderne fra Bilia Amager fortsætter, så kunderne får den gode og kvalificerede service, de er vant til.

Det handler ikke om biler, men om mennesker

- Hos Via Biler har vi lige siden starten for 35 år siden i virkeligheden fokuseret mere på mennesker end på biler, fortsætter Erik Rasmussen. – Vi tror på, det er vigtigt at skabe lange relationer til både kunder, kolleger og samarbejdsparter. Det har vi ikke tænkt os at lave om på. Så nu glæder vi os bare til at møde bilhusets mange loyale kunder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Peter Monk på telefon 2013 9026 eller mail[email protected]eller adm. direktør Erik Rasmussen på telefon 4036 5051 eller mail[email protected]