Vi sætter spot på billed- og skabsbelysningen
Pressemeddelelse maj 22, 2003 Hus og HaveGod belysning er ikke kun, at vi skal kunne se hvad vi foretager os. God belysning skal også skabe en behagelig stemning og fremhæve det farverige liv i hjemmet, så sørg for at sætte det rigtige lys på farverne.
Spotbelysning er meget populært. Og det er egentligt ganske naturligt, idet spots som regel er ret små med stor effekt, der nemt kan monteres på lofter og vægge.Men virkningen af spotlight kan være yderst uheldig, hvis man ikke får placeret lyset korrekt.
Wall-washers (spots der lyser skråt ind på væggen), justérbare spotlights og vægmonterede uplights (spots der lyser lodret) giver alle en god rumeffekt. Uanset hvilken type spot man vælger, er det en god ide, at kunne regulere lyset med en lysdæmper. På den måde kan man nemt tilpasse lyset til den ønskede stemning.
Skal der sættes fokus på et maleri, er det vigtigt, at lyset ikke reflekteres i billedet. En grundregel er, at lyset skal være mere lodret end vandret på billedet. Man kan med fordel anvende enten Osram glødepærer eller halogenlys, der har et såkaldt UV-stop, der ikke bleger farverne på billeder og stoffer, men tværtimod fremhæver dem i deres rigtige farver, siger Asger Bay Christiansen, akademisk arkitekt med lysrådgivning som speciale.
Det samme gør sig gældende ved placering af lys ved f.eks. klædeskabe. Anbring lyset i en lodret vinkel, der lyser skråt ned mellem personen og skabet, så man ikke står i vejen for lyset, når tøjet skal findes frem. Også her er det vigtigt at anvende glødepærer og halogenpærer, for at kunne se den rigtige farve på tøjet
Mht. til skabsbelysning er det egentligt mærkeligt, at det ikke er standardudstyr i garderobeskabe. Vi er vant til at have lys i køleskabet, men har endnu ikke set meget til lyset i og ved garderobeskabene. Men noget tyder på at det er på vej. F.eks. kan man hos Køkkenform få overskabsspots, indbygningsspot i KA-Interiør skabe og Ikea har lysarmaturer monteret på en del skabe, så mon ikke vi vil se meget mere til det i fremtiden, siger markedschef Lars Frost Nielsen fra OSRAM.
Generelt må man sige, at de rette lyseffekter i rummet kan påvirke omgivelserne, og der skal ikke så meget
til. F.eks. kan en spot der lyser ind på væggen give rummet en helt ny dimension og skabe en udefinerbar fornemmelse af en magisk atmosfære. Præcist som lyset i en skov med sollys og skyggevirkning påvirker vores følelsesmæssige velbefindende. Prøv selv at skabe helt din egen stemning derhjemme.
Du kan få gode råd og mere at vide om valg af spot og lysvirkning på www.osram.dk
.⁄. til redaktionen: Ønsker du yderligere information, så kontakt venligst markedschef Lars Frost Nielsen,Osram
Danmark, tlf. direkte 4477 5004 eller e-mail: [email protected]
Foto til fri afbenyttelse i forbindelse med ovennævnte presseinformation er vedlagt.
(Kort version)
Sæt spot på billed- og skabsbelysningen
Spotbelysning er meget populært. Men virkningen af spotlight kan være yderst uheldig, hvis man ikke får placeret lyset korrekt. Skal der sættes fokus på et maleri, er det vigtigt, at lyset ikke reflekteres i billedet. En grundregel er derfor, at lyset skal være mere lodret end vandret på billedet. Man kan med fordel anvende enten Osram glødepærer eller halogenlys, der har et såkaldt UV-stop, der ikke bleger farverne på billeder og stoffer, men tværtimod fremhæver dem i deres rigtige farver. Det samme gør sig gældende ved placering af lys ved f.eks. klædeskabe. Anbring lyset i en lodret vinkel, der lyser skråt ned mellem personen og skabet, så man ikke står i vejen for lyset, når tøjet skal findes frem. Også her er det vigtigt at anvende glødepærer og halogenpærer, for at kunne se den rigtige farve på tøjet. Få mere at vide om valg af spot og lysvirkning på
www.osram.dk.
.⁄. til redaktionen: Ønsker du yderligere information, så kontakt venligst markedschef Lars Frost Nielsen,Osram
Danmark, tlf. direkte 4477 5004 eller e-mail: [email protected]
Foto til fri afbenyttelse i forbindelse med ovennævnte presseinformation er vedlagt.
Kontakter
Emner
Hus og Have