PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vi-har-skudt-bj%C3%B8rnen-5978

Vi har skudt bjørnen!

Pressemeddelelse september 30, 2008 Mad & Vin

Bjørnesteg på Reinwald's Restaurant og Espectacle

Fra den 7. oktober 2008 serveres bjørnesteg, bjørne ragout og bjørne beouf af Brun bjørnen fra Nordsverige.

Top vinen Espectacle fra 2005 og 2004 (Mr. Parker 99 p) kan måske for første gang nydes i København produceret af den spanske vinmager René Barbier.

Bjørnekødet kommer fra den brune bjørn (Ursus Arctos) og betragtes af mange som det bedste vildt i verden.

Bjørnene levede for mange år siden mange forskellige steder i Europa men lever nu kun i stærkt reduceret antal i bl.a. Sverige og Finland, hvor de er fredet, og derfor kun må skydes, når myndighederne skønner, bestanden er blevet for stor.

Der skydes kun ganske få bjørne om året, og da bjørnejagten foregår under særlige ritualer, og der derefter holdes en særlig eftertragtet jagtmiddag, er det yderst vanskeligt at få del i dette bjørnekød her i Danmark.

Espectacle: For 3 år siden blev Robert Parker bedt om at se 10 år ud i fremtiden og således spå om realiteterne indenfor vinens verden. Han vurderede bl.a. at den

klarest lysende stjerne til den tid ville være Spanien. En af de vigtigste begrundelser var at Spanien råder over verdens største bestand af gamle vinstokke og at dette faktum ville blive udslagsgivende når der fokuseres på kvalitetsvine.

Vinen Espectacle er et skræddersyet eksempel på at denne spådom vil gå i opfyldelse. Det er nærmest paradoksalt at dette projekt anses for nyt når det baseres på over 100 år gamle vinstokke. René Barbier som er en af Spaniens dygtigste vinmagere, og navnlig kendt for Prioratvinen Clos Mogador, er en af hovedkræfterne bag denne vin. Druematerialet består 100% af Grenache og tåler således bedst sammenligning med outstanding Chateauneuf du Pape. Dog er der her tale om en helt særlig og meget sjælden klon som gør denne vin unik og Chateauneuf- fantaster misundelige.

Espectacle er historien om en stejlt beliggende vinmark, opbygget i terrasser og med en eksponering og et udsyn som næppe findes magen til.

Alt er passioneret håndarbejde. Druerne sorteres enkeltvis og vinen gæres kun i et og samme 4000 liters kar forarbejdet i ny fransk eg. Udblødningen af aromastoffer og farvestoffer kan vare helt op til 35 dage. Lagringen foregår i nye fade af samme størrelse og antallet af flasker til verdensmarkedet er kun beskedne 4800. Kunderne til denne vin er særlig udvalgte vel at mærke i lande som i forvejen er udvalgte og på denne måde optaget i medlemskabet "Espectacle". Årgang 04 bedømmes af før omtalte Mr. Parker til 99 p..

Venlig hilsen

Reinwald's Restaurant

Farvergade 15

1463 København K

http://www.reinwalds.dk/ - [email protected]

Telefon +45 33918280 - Fax +45 33918290

Kontakter


Emner


Mad & Vin