PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vi-elsker-90-erne-12352

Vi Elsker 90'erne

Pressemeddelelse september 5, 2011 Musik

SOAP på tour for første gang i 10 år

Skærmbillede 2011 09 05 kl. 13.33.05

Da 'Vi elsker 90erne' blev introduceret til det danske publikum i foråret, var den overordnede plan, at præsentere et langtidsholdbart festkoncept.

Og må man sige lykkedes til fulde.

Efter en række udsolgte fester i Holbæk, Slagelse og København er 'Vi elsker 90erne' nu tilbage med anden sæson, som bliver større, højere og festligere.

'Vi elsker 90erne' er som navnet siger en fest, hvor al den dejlige 90er musik er i centrum.

Arrangørene Peter Kjær, Riffi Haddaoui og Dan Rachlin havde i kraft af deres arbejde som koncertarrangør, radioværter og djs fornemmet, at publikum elskede lyden af 90erne.

"90erne er rykket tilpas langt væk til at være blevet nostalgi, men er stadig så tæt på at musikken fra årtiet ikke lyder støvet", påpeger Dan Rachlin.

Dan er sammen med Riffi en del af pakken, når 'Vi elsker 90erne' rykker ud i landet, men denne gang er der fyldt store navne på plakaten.

Således er SOAP, Cut'N Move og Julie Ruggaard klar til at optræde live.

"SOAP er vi særdeles stolte af at præsentere, idet det rent faktisk er første gang i mange år Heidi og Saseline drager på turné", siger Peter Kjær.

Fra 1998 og nogle år frem toppede SOAP hitlisterne med bl.a. 'This Is How We Party', 'Stand By You' og 'Soap Is In The Air.

Cut'n Move er med undtagelse af Aqua det danske 90ernavn med flest hits i bæltet. 'Take No Crap', 'Give It Up' og 'I'm Alive' skal nok skabe jubel, når 'Vi elsker 90erne' rammer danske byer dette efterår.

Endelig har Julie Ruggaard fået genvalg. Julie blev som Blå Øjne landskendt i slutningen af 90erne, da hun storhittede med numre som 'Romeo', 'Hos dig' og 'Fiskene i havet'.

"Den modtagelse Julie fik til forårets fester rørte os alle, ikke mindst hende selv. Og det var naturligt at tage hende med igen", fortæller Riffi Haddaoui.

Endelig har 90er holdet allieret sig med Lille Lars, eftermiddagsvært på Nova FM.

Lille Lars har været dj i over 20 år, og er en ferm håndværker udi at få publikum til at gå amok.

'Vi elsker 90erne' kommer til følgende byer:

30. September: NykøbingMors(Nykøbing Hallen)

7. Oktober:Damhuskroen

8. Oktober: Ringsted(Ringsted Hallerne)

28. Oktober: Nakskov(Nakskov Idraetcenter)

29. Oktober:Roskilde(Musicon)

11. November:Holbæk(Stadion Hallen)

12. November:Slagelse(vesthallen)

Kontakter


Emner


Musik