PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vi-elsker-90-erne-11483

VI ELSKER 90'ERNE

Pressemeddelelse januar 4, 2011 Musik

I 2011 ser et nyt stærkt festkoncept dagens lys. Alt i mens det lover tidens flotteste lyd, lys og fest kigger det musikalsk tilbage på et årti, som nu er over 10 år væk.

Vielsker pressebillede

'Vi elsker 90erne' er en fest med en rød tråd, nemlig musikken fra 90erne krydret med det allerbedste fra sen 80erne.

"80erne har igennem en del år været kult og leveret mange temafester, og lever stadig i bedste velgående.

Vi synes dog at 90erne nu er tilpas langt væk, og har i sandhed mærket respons når f.eks. Snap!, Ace Of Base, Drømhus eller Dr Alban bliver smækket i cd-skuffen", siger Dan Rachlin en af de tre bagmænd bag projektet 'Vi elsker 90erne'.

De to andre er også mænd for en god fest:

Peter Kjær, gæv nordjyde med store succeser bag sig. Peter er manden bag Tiesto’s 2 udsolgte koncerter i Parken og senest havde han godt 6.000 festglade danskere til houseparty i Tap1-Hallen, hvor David Guetta gav gas.

Riffi Haddaoui: Garant for fester i Rødovre og omegn gennem en del år, hvor hans 80er fester som regel melder udsolgt, et par timer efter de er blevet annonceret.

Riffi, som også er radiochef på Radio Rødovre er også en fest-dj, som bl.a. har underholdt til store DBU-arrangementer.

Sammen præsenterer trekløveret i løbet af foråret 2011 en række fester over det ganske land med fokus på 90erne.

Foruden Dan Rachlin og Riffi Haddaoui som 90er djs', byder selveste Kanonkongen og Henrik Povlsen fra P3 også op til dans. D' herrer har over længere tid været værter på '90er festen' på P3. Og satte ild i en 90er fest i 2010 på Skanderborg Festivallen.

Men 'Vi elsker 90erne' er ikke kun djs, således vil to at 90ernes frækkeste fruentimmere også gerne melde sig i koret.

Theresa 'Drømhus' Grankvist kommer således og giver monsterhittet 'Vill Ha Dig', og Danmarks smukke svar på Drømhus nemlig Julie 'Blå Øjne' Rugaard følger op med et mini-set ført an af monsterhittet 'Romeo'.

"Vi ønsker at levere et topmoderne og enormt stilrent 90ershow, men med 2011-teknik. Altså fuld skrald på lys og lyd", fortæller Peter Kjær.

"Festerne bliver afviklet i sportshaller, kulturhuse og enkelte discoteker/natklubber, og vi kommer selv med hele produktionen, for at sikre os at tingene er i orden", fortsætter Peter.

Riffi Haddaoui: "Det er jo ikke gået vores næse forbi, hvordan publikum har reageret når vi de seneste par år har spillet enkelte 90er hits, og nu er tiden for alvor moden".

Det er i øvrigt Riffi som er den oprindelige idémand bag konceptet, inspireret af en særdeles levedygtig festkaravane i Holland, som igennem snart ti år har turneret med 'We all love the 80s and 90's'.

'Forårsturnéen afsluttes med en kæmpefest i Brøndbyhallen lørdag den 9. april, hvor der til aftenens anledning bydes på et par endnu ikke offentliggjorte ekstra artister  

EMI følger 'Vi elsker 90erne' op med en stærk dobbelt cd til under hundrede kroner med en masse af de fedeste 90er numre, lad festen fortsætte!

Vi elsker 90'erne

Dan Rachlin, Riffi Haddaoui & Peter Kjær

Kontakter


Emner


Musik