Verdensnyhed - Netbutik med fokus på dyrevelfærd
Pressemeddelelse marts 9, 2007 ITVerdensnyhed Netbutik med fokus på dyrevelfærd, hvor minimum 3% af prisen på samtlige produkter rent faktisk går til dyrene selv!
I starten af 2007 indgik Dyrenes Beskyttelse samarbejde med Elskerdyr.dk: "Når vi hejser flaget og ønsker tillykke med "elskerdyr.dk" portalen, er det fordi vi synes visionerne bag portalen hænger flot sammen med Dyrenes Beskyttelse formål. Nemlig at der skal skabes bedre vilkår og mere forståelse for dyr," siger Ole Münster, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
”På portalen sælges produkter som er nøje udvalgt ud fra kvalitet, miljøvenlighed og som tager udgangspunkt i dyrenes velfærd. Det er et koncept, som vi kun kan støtte”, siger Ole Münster.
”Vi har rigtig mange gode produkter til hund og kat af de kendte mærkevarer i god kvalitet. Forskellen ved at købe hos os er at dyrenes velfærd er tænkt ind i processen, så der går penge til dyrevelfærd uden at det bliver dyrere for forbrugerne. Vi kan allerede nu på meget kort tid se at dette er populært da flere og flere vælger at lægge deres køb hos os, selvom vi ikke har gjort så meget væsen af os endnu. Det må være den gode gammeldags mund til mund metode vi nyder godt af. Vi er kun glade for, at så mange støtter tanken om bedre velfærd til dyrene.” udtaler Christine von Sydow, partner i Elskerdyr.dk.
Yderligere oplysninger: Informationschef Gitte Staffeldt (Dyrenes Beskyttelse), tlf.: 3328 7007 eller Christine von Sydow (Elskerdyr.dk), tlf.: 7020 3939 eller www.elskerdyr.dk.
Kontakter
Emner
IT