Velkommen til Microsoft Dynamics AX-udvikler hos MW data - Kenni Grønnebæk Dueholm
Pressemeddelelse februar 5, 2014 Erp Ax 2012 MW data Microsoft Dynamics AX SoftwareudviklingMW data har udvidet gruppen af Microsoft Dynamics AX systemudviklere med Kenni Grønnebæk Dueholm.
Diplomingeniør med særligt fokus på softwareudvikling
Kenni Grønnebæk Dueholm er nyuddannet diplomingeniør i IT fra DTU; en uddannelse med hovedvægt på udvikling af software. Fra studietiden har Kenni har bl.a. skaffet sig stor erfaring med forskellige kodesprog, softwarearkitektur, databasedesign og implementering.
Ved siden af sit uddannelsesforløb har Kenni været ansat som IT-ansvarlig hos konsulenthuset First Treasury A/S i København, hvor han har sikret, at medarbejdernes IT-udstyr altid var i orden, så de kunne betjene kunderne bedst muligt.
I arbejdet hos MW data vil Kenni opbygge nye kompetencer med programmering i Dynamics AX 2012og dermed udnytte sin solide, teoretiske uddannelse fuldt ud:
”Jeg glæder mig over, at det nu er blevet min tur til at levere de bedste løsninger til kunderne. Især ser jeg frem til at omsætte al min tillærte teori til praksis her hos MW data.”
Kenni Grønnebæk Dueholm, Systemudvikler, MW data
Emner
Erp Ax 2012 MW data Microsoft Dynamics AX Softwareudvikling