PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/velg%C3%B8renhedskoncert-med-turboweekend-fredag-27-august-10958

Velgørenhedskoncert med Turboweekend fredag 27. august

Pressemeddelelse august 26, 2010 Musik

Kan man gennem fest og ballade en fredag aften hjælpe andre? Kan man indsamle penge uden raslebøsse? Kan man få danskere til at bidrage til sociale og globale udviklingsprojekter, uden at der først skal være tale om en katastrofe?

Billetlugen billet 300 x 300

JA mener GLÆD DIG!

GLÆD DIG! er en ny eventgruppe, der arrangerer fester og events med liveacts og dj's. Ideen er, at velgørenhed kan og skal være en sjov og naturlig del af det københavnske natteliv. Og så skal det være sociale udviklingsprojekter, der skal støttes.

"Der findes rigtig mange gode initiativer og projekter ude i verden. Det er bare om at komme i gang. Der er brug for penge, for teknisk støtte men måske allermest anerkendelse og bare det, at blive troet på," fortæller Mads Oustrup, der er en af initiativtagerne bag GLÆD DIG! Han mener, at der er masser potentiale i vores vestlige forbrugsvaner, og at det uden ekstraomkostninger for os kan give muligheder for andre.

Og dette potentiale er for eksempel vores behov for at gå ud og more os, høre noget musik og drikke et par drinks. Så den mulighed har GLÆD DIG! grebet. Bands spiller gratis, sponsorer støtter produktionsomkostninger, og alle deltagere giver et beskedent beløb i entré.

Turboweekend i Carlsbergbyens Tap E
Det første arrangement efter denne model afholdes fredag d. 27. august i Carlsbergbyens Tap E, Københavns spritnye spillested. Det bliver en aften med store danske navne - Turboweekend, der bl.a. har spillet på årets Roskilde Festival, ved de sidste 3 års SPOT festival samt en række internationale festivaler, Quadron, der med Coco i front er ved at slå igennem i USA, Omoreka, undergrundens yndling, Pladevennerne, et ungt DJ kollektiv med base i København, Afro Kid, house/techno/electro/disco groovey dj.

En fodboldskole i Kenya
Overskuddet fra første GLÆD DIG-event går til Kikwetu Youth Soccer Academy. Det er en frivillig drevet fodboldskole i Nairobi, Kenya. Gennem sporten hjælper klubben børn og unge fra de omkringliggende slumkvarterer til at få en bedre hverdag - endda til et indhold i hverdagen. Initiativet startede i 2006 med 9 spillere. Nu er der over 300 børn og unge på både drenge- og pigehold. Sidste år var de med til turneringer, i år skal de for første gange spille kamp på hjemmebane. De mangler alt fra fodboldstøvler og benskinner til udjævning af fodboldbanen, der hælder kraftigt ned mod floden! 

Arrangementet d. 27. august 2010 afholdes i samarbejde med Tap E og med hjælp fra flere sponsorer. Fra kl. 22.00 til 05.00. Billetpris 95 kr. Billetter kan købes på www.billetlugen.dk

Interessede journalister og pressefolk kan kontakte Lars Rosenmejer på tlf. 20 91 52 47, såfremt der ønskes adgang til arrangementet.

Se mere om GLÆD DIG
http://www.facebook.com/group.php?gid=117259751634160

Turboweekend
http://www.turboweekend.com/

Kontakter


Emner


Musik