PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/varme-med-svanem%C3%A6rke-871

Varme med Svanemærke

Pressemeddelelse november 11, 2004 Hus og Have

I den seneste fyringssæson har der været stigende fokus på den luftforurening, der kommer fra villakvarterernes mange brændeovne. Det har landets førende gør-det-selv kæde reageret på og har gjort sig til eksperter i Varde Brændeovne, der som den første brændeovnsproducent i Norden har fået tildelt det nordiske miljømærke, Svanemærket.



Brændeovne forurener luften var én af de meldinger, der i den forgangne fyringssæson prægede overskrifterne, når debatten faldt på varme og fyring. Undersøgelser har nemlig vist, at mange parcelhuskvarterer er mere belastede med forurenende partikler, end København er i myldretiden, og at dette bl.a. kan tilskrives røgen fra et stigende antal brændeovne.

Men for de mange, der gerne vil have den hyggelige og gode varme fra brændeovnen, og som også godt vil passe på miljøet, er der heldigvis råd at hente. Landets førende gør-det-selv kæde, RÅD&DÅD Byggecenter a/s, tilbyder nemlig nu miljømærkede brændeovne i alle kædens byggecentre.

Der er tale om en serie af brændeovne fra Varde Ovne, der som den første brændeovnsproducent har fået tildelt Svanemærket. Serien hedder Varde Linux® og forhandles i alle  RÅD&DÅDs byggecentre.

Familieovervejelser
- Vi ved, at forbrugerne er opmærksomme på miljøkonsekvenserne af de produkter, de køber, og den trend vil vi gerne være med til at skubbe på. Derfor er vi meget glade for at have de første miljømærkede brændeovne som en fast del af vores sortiment, siger Søren Ibsen, der er kædedirektør i RÅD&DÅD Byggecenter.

Svanemærket er et miljømærke, som det nordiske miljøråd har indført for at gøre det lettere for forbrugerne at vælge miljørigtige produkter. Mærket er dog ikke kun en garanti for, at brændeovnene er i særklasse, når det gælder miljørigtig forbrænding. Det er også en garanti for, at brændeovnen er produceret miljørigtigt med brug af skånsomme materialer, og at der følger en grundig forbrugervejledning med brændeovnen.

I de nye brændeovne bliver stort set al energien i træet udnyttet. Flammerne bliver tilført ilt fra flere sider, hvilket giver en helt ren forbrænding. Selv de sidste gasser udnyttes, og det giver masser af varme og efterlader næsten ingen aske. Brændeovnen Varde Linux© 3 har endvidere en specialudviklet 3V-AIRBOX, som forvarmer ilten, inden den sendes ind i brandkammeret for at give føde til flammerne. Den varme luft gør ovnen yderligere effektiv og miljørigtig. Desuden stiger luftens hastighed, når den opnår høj temperatur. Det bevirker, at den varme luft blæser ned over indersiden af glaslågen og holder ruden fri for sodpartikler.

Kontakter


Emner


Hus og Have