Vandkande på hjul
Pressemeddelelse maj 15, 2012 Hus og HaveAquatrolley A300 er den nyeste og hidtil nemmeste måde at vande haven på. Stor vandtank på to hjul og bruser med automatisk tryk på vandet
Slut med at slæbe sig til en øm ryg, trætte arme og samtidig trave de uendelige mange skridt frem og tilbage mellem planter og vandhane med den 10 kilo tunge vandkande. Nu foregår det i stedet på hjul og med et let træk i den nye og mobile Aquatrolley fra AL-KO Ginge.
26 liter vand i tanken
Takket være de store hjul og det lave tyngdepunkt triller man ubesværet rundt med 26 liter vand i den fyldte tank. Og den eneste slange er aldrig i vejen og skal da heller ikke rulles ud og op. Slangen er spiralformet og forbinder tanken med den lange bruserarm, hvorfra vandet strømmer ud med et passende tryk og en god rækkevidde. Med en knap på skaftet styres den indbyggede pumpe med det genopladelige batteri, og det holder til at pumpe cirka ti fulde tanke vand ud på tørstige planter. Efter en hurtig genopladning af batteriet og måske en slapper på terrassen er køretøjet klar til at fortsætte arbejdet. Aquatrolley er ideel til vanding overalt på grunden, og det gælder også højbede og hængende krukker.
Kontakter
Bethina Gade
AL-KO Ginge A/S✉ marke******************** Vis...
☎ +45 9********** Vis...
http://www.al-ko.com/garden
Emner
Hus og Have