PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/valentins-dag-med-hjertet-p%C3%A5-rette-sted-4815

Valentins dag - med hjertet på rette sted

Pressemeddelelse januar 24, 2008 Familie

Hvorfor ikke have hjertet på det rette sted på årets mest romantiske dag? Hold vinterkulden på afstand med hjertevarme og overrask din eneste ene med en romantisk gave, et sødt kort, eller en middag for to.

Valentins dag, den 14. februar, er en amerikansk tradition, som ikke har været udbredt herhjemme så længe. Men de seneste år er traditionen begyndt at slå igennem - måske fordi de fleste kvinder (og mænd) trods alt nyder en uventet romantisk gestus fra kæresten eller ægtefællen.

I USA og England forskriver traditionen, at en Valentins hilsen, (et kort eller en gave) bør være anonym, kun underskrevet "fra din Valentine" - dog evt. med mulighed for, at afsenderens identitet antydes. Denne tradition følges dog langtfra af alle og Valentins dag kan måske være den rigtige dag til at bekende kulør, hvis du går rundt med en hemmelig forelskelse. Hvad enten man skal erklære sin kærlig for første gang eller har været gift i mange år, er Valentins dag en god anledning til at fejre kærligheden med en romantisk middag, et kort eller en sød gave.


Gode Valentinsgaver: Vær Kreativ

Hos Imerco mærker man efterspørgsel på romantiske gaver op til Valentins dag den 14. februar. Imercos bedste råd, når man skal udvælge en Valentinsgave, er: vær kreativ! Tænk lidt ud over den sædvanlige hjerteformede æske chokolade og overvej hvad den person du skal overraske, virkelig godt kan lide. Her er Imercos bud på tre kreative gaver:

Vær Romantisk og støt en god sag -Hvis din kæreste sætter pris på en god kop kaffe, kunne det måske være en ide at forære hende de fine termokopper med hjerter på fra Aida. Ved køb af to krus støtter du hjerteforeningen med 10 kroner. På den måde støtter du et godt formål samtidig med at du fortæller din eneste ene, at hun er helt speciel.
En nøgle til dit hjerte - Er din kæreste typen, der bruger ti minutter hver morgen på at finde sine nøgler? Så er nøgleringen fra Georg Jensen, formet som et hjerte, måske den perfekte gave. Så kan du både forære din kæreste en nøgle til dit hjerte, og et hjerte til hans nøgler.
Giv vasen til blomsten - Er du den store romantiker, som sværger til røde roser, fordi intet siger "jeg elsker dig" bedre? Giv en enkelt rød rose, men forlæng romantikken ved at forære en flot vase sammen med blomsten, for eksempel Swing vasen fra Normann Copenhagen i hot rød. Vasen vil bringe glæde, længe efter rosen er afblomstret.

Gå ned i din lokale Imerco og få flere ideer til Valentinsgaver. Find din nærmeste Imerco på http://www.imerco.dk/.


Læs mere om Valentins dag på http://www.valentine.dk/, hvor du kan læse romantiske citater, få tips og tricks til en romantisk aften og lære at sige "jeg elsker dig" på mange forskellige sprog.

Emner


Familie