PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/vagtskifte-i-washtec-a-s-1231

Vagtskifte i WashTec A/S

Pressemeddelelse april 11, 2005 Motor

Ledelsen i WashTec A/S holder skiftedag, når Mikael Knøfler afløser Arne Kolath Knudsen som administrerende direktør.

Fakta om virksomheden
WashTec A/S er markedets førende leverandør af vaskeløsninger til alle slags køretøjer. Virksomheden, med hovedafdeling i Hedehusene, og filial i Fredericia, beskæftiger ca. 58 medarbejdere, og er datterselskab af WashTec AG i Tyskland.

WashTec bygger på mere end 30 års samlede erfaringer og ekspertise fra Europas 3 førende leverandører af vaskeløsninger: California, Kleindienst og Wesumat, der i år 2000 fusio-nerede under navnet WashTec A/S.

Firmaet er det eneste i Danmark, som er i stand til at tilbyde et totalkoncept for bil-vaskeanlæg, der omfatter :

Projektering og levering af nøglefærdige vaskehaller.
Servicekontrakter for fuld vedligeholdelse.
Rengøring af vaskehaller med eget specialuddannet personale.
Vaskemiddelservice med automatisk levering, påfyldning, korrekt dosering, for-brugskontrol med rapport til miljøkontrol.

WashTec A/S har mere end 1.000 kunder med vaskeanlæg i Danmark og er med sin store mar-kedsandel den mest erfarne og kompetente bil-vaskepartner i Danmark. Der leveres og etab-leres vaskeanlæg hos: Servicestationer, Autoforhandlere, Biludlejningsfirmaer samt priva-te og offentlige virksomheder med egen vognpark.

Den nye profil hos WashTec A/S
Mikael Knøfler er hentet udenfor branchen men har i mange år været beskæftiget med im-port, markedsføring og salg af tekniske og kostbare produkter, primært på business-to-business markedet. Han har ligeledes stor erfaring med service og reservedele.

Mikael Knøfler kommer fra et job som adm. Direktør hos Treffco A/S (importør af entrepre-nørmaskiner mm.) Forinden, og gennem mere end 10 år, var han salgs- og marketingchef hos Nellemann A/S (importør af John Deere landbrugsmaskiner). Mikael Knøfler er oprinde-ligt udlært indenfor kontor og administration og har senere ligeledes uddannet sig i både økonomi og afsætning.

Den afgående direktør Arne Kolath Knudsen er med sine 33 år i WashTec en af Europas mest erfarne branchefolk og har i høj grad medvirket til at udvikle teknologien indenfor bil-vaskeanlæg. Arne Kolath Knudsen annoncerede overfor den tyske koncernledelse allerede sidste år sit ønske om at trække sig tilbage for at gå på pension.
Arne Kolath Knudsen har siden midten af februar kørt parløb med Mikael Knøfler, der formelt overtager ansvaret for ledelsen af WashTec A/S den 1. maj.

Vagtskiftet markeres ved en reception i virksomheden Guldalderen 10, 2640 Hedehusene, tirsdag den 3. maj fra kl. 14 17.  


Billedtekst 1: Arne Kolath Knudsen, er afgående administrerende direktør hos WashTec A/S.


Billedekst 2: Mikael Knøfler, 44 år, er nyudnævnt administrerende direktør hos WashTec A/S og overtaqer ledelsen af virksomheden den 1. maj 2005.


Kontakter


Emner


Motor