PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/v%C3%A6sentlig-innovation-i-den-danske-persontest-branche-4130

Væsentlig innovation i den danske persontest-branche

Pressemeddelelse juni 27, 2007 Humanitær

Danske Unik Human Resources A/S tilbyder som den første udbyder af persontest og -analyser et E-kursus som led i certificeringen af nye brugere. Kursusdagene i forbindelse med certificeringen forkortes dermed betragteligt. "En væsentlig innovation på området", udtaler bagkvinden, HR-ekspert Lise Holt Olesen, der har mere end 15 års erfaring i branchen.

E-learninger efterhånden et gennemprøvet supplement til den gammeldags undervisning. Bare ikke i  test- og analysebranchen, der længe har holdt fast i den konventionelle 'klasserumsuddannelse' af nye brugere af en test - altså dem, der lærer at teste andre, fx til brug i rekrutteringssammenhænge.

Det er derfor en danmarkspremiere, når Unik Human Resources A/S onsdag den 27. juni 2007 for første gang certificerer et hold kursister, hvis uddannelse i en persontest delvist har bestået af et E-læringskursus.  

Den store fordel for kursisterne og deres virksomheder er generelt, at de sparer to ud af fem kursusdage, hvor de traditionelt er væk fra virksomheden.

"Det er i al beskedenhed en væsentlig innovation i vores branche", siger Lise Holt Olesen, der er administrerende direktør for HR-huset Unik Human Resources og kvinden bag Unik Person Analyse.

"Det er nemlig sjældent økonomi, men næsten altid nøglepersoners fysiske fravær fra virksomheden, der er den afgørende barriere, når chefen beslutter, hvor mange ansatte, der skal certificeres til brugere af en personlighedstest".

Det er hele den teoretiske del af certificeringen i Unik Person Analyse, som Unik nu tilbyder som e-læring.

Den praktiske del vil også fremover foregå ansigt til ansigt mellem instruktør og kursist. Ikke alt kan nemlig foregå på langdistance, og kvalitetskravene til certificeringen rokkes der ikke ved:

"Indholdet er det samme", fortæller Lise Holt Olesen, "og vores kvalitetskrav er fortsat at uddanne verdens bedste brugere ud fra devisen, at 'intet værktøj er bedre end den håndværker, som bruger det'. Det er primært formen, der er den store fornyelse: at vi mindsker kursisternes fravær fra deres virksomheder med 40%".

Faktuelle oplysninger:

Unik Person Analyseanvendes internationalt og hører til blandt de mest valide persontestsystemer. Blandt udbydere af lignende seriøse test kan nævnes de konkurrerende virksomheder SHL, Master og Saville. Unik Human Resources A/S udbyder desuden blandt andet Unik Medarbejder Analyse og Unik Person Analyse, en IQ-test.

Første certificering med indlagt e-læring sker den 27. juni 2007, når et hold skandinaviske kursister fra en international koncern i transport- og logistikbranchen skal eksamineres - og igen den 16. juli 2007, når det er samme koncerns russiske division, der er på skolebænken.

Læs mere om Unik Person Analyse i vedhæftede dokument.

Unik Human Resources A/Shar base i København og er et internationalt orienteret HR-hus med 30 ansatte. Yderligere information fås på www.unikhr.dk eller hos adm.dir. Lise Holt Olesen, telefon 7021 1221.


Udsendt af Unik Human Resources A/S - www.unikhr.dk - 70211221

Kontakter


Emner


Humanitær