PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/v%C3%A6kst-og-positivt-resultat-for-nordjysk-leasingselskab-26256

Vækst og positivt resultat for nordjysk leasingselskab

Pressemeddelelse april 21, 2020 Regnskab 2019 Bil Leasing Flexleasing Regnskab Sikkerhed Omsætning Egenkapital

Leasingselskabet Flexto A/S har de seneste år oplevet en markant vækst i både omsætning og bundlinje. Væksten er fortsat ind i regnskabsåret 2019, hvor virksomheden runder kr. 50 mio. i omsætning og kommer ud med et positivt resultat på kr. 5,12 mio. før skat

Audi og BMW på havn i Aalborg
Audi og BMW på havn i Aalborg

Med godt 500 aktive leasingbiler i premium- og luksussegmentet har Flexto A/S i regnskabsåret 2019 fastholdt de gode takter fra årene forinden. Regnskabet for 2019 viser et positivt resultat på kt. 5,12 mio. før skat samt en egenkapital på kr. 14,62 mio.

Prioriterer solid økonomi
I Flexto A/S har det altid været af høj prioritet at have en solid økonomi og at være godt polstret til en ”rainy day”.

”Vi mener og har altid ment, at det bedste, man kan gøre for både virksomhed og kunder, er at sikre sig mod dårligere tider. Vi ser mange andre leasingoperatører, som årligt udbetaler udbytte, og som ikke har noget at stå imod med. Som et resultat har vi set flere kolleger i branchen dreje nøglen om på det seneste”, forklarer Lars Søgaard, der er medindehaver af Flexto A/S og har en baggrund som revisor.

Han tilføjer, at den aktuelle corona-krise, som også mærkes i bilbranchen, netop understreger vigtigheden af at gardere sig mod pludselig, uventet nedgang.

Vælg leasingselskab med omhu
I Flexto A/S gør man meget ud af at forklare mulige kunder og andre leasinginteresserede, at de bør bruge 10 minutter på at studere leasingselskabets historik og kapitalforhold. Tjener de penge? Har de opbygget en egenkapital, så der er noget at stå i mod med? Og har de eksisteret i en årrække, så de udviser soliditet, eller er de helt nye på markedet?

”Især egenkapitalen er værd at studere, for den fortæller noget om, hvorvidt man kan drive forretning, og om man trækker penge ud eller holder dem i selskabet. Vi er meget opmærksomme på vores egenkapital, for den er i vores optik den største sikkerhed for både virksomhed og kunder”, afslutter Lars Søgaard.

Flexto A/S holder til i Støvring og har desuden et salgskontor i Gentofte.

Vedlagt er højtopløste billeder af stifterne af Flexto A/S Lars Søgaard og Margrethe Brandt. Fotokreditering: Flexto A/S

Se desuden vedlagte årsrapport med yderligere nøgletal for regnskabsåret 2019 samt en række højdepunkter fra det seneste år.

flexto.dk

Kontakter


Morten Strandskov Blume

Kommunikations- og marketingansvarlig
Flexto A/S
morte*********** Vis...
29905*** Vis...

Emner


Regnskab 2019 Bil Leasing Flexleasing Regnskab Sikkerhed Omsætning Egenkapital