Uroer giver rum en ny dimension
Pressemeddelelse september 1, 2005 LivsstilLille dansk virksomhed bliver globalt anerkendt for sine dekorative mobiler.
Designerne er Aase og Ole Flensted på Nordfyn, der som anden generation viderefører familiefirmaet Flensted Mobiler med både produktion og eksport til hele kloden af dekorative mobiler fra meget små til kæpestore i stærke farver, der konstant drejer rundt og skaber liv og harmoni i boligen, i firmaet, i auditoriet og andre steder.
Mangfoldighed
Disse kunstværker kan være grafiske og moderne, abstrakte og innovative skulpturer i luften. Megen ros kommer dagligt ind i gæstebogen på hjemmesiden www.flensted-mobiles.com og smilet kommer frem på læben, når man ser de små buttede hvaler, smilende ænder, galoperende heste og andre børnemotiver, som snor sig for det mindste vindpust. Fine danserinder og flotte træskibe er andre eksempler på den mangfoldighed og idérigdom, som giver stille poesi i hjemmet eller liver op i et ellers kedeligt kontor.
Gennem flere end 50 år har ”uromagerne” solgt deres mobiler til hele verden og især til USA, Japan og Europa, hvor de bruges hele året til at skabe indendørs harmoni. Det er ikke alle beskåret at kunne fortælle en historie blot gennem en enkel grafisk opbygning. Men det kan Aase og Ole Flensted, og den kunst har gjort dem efterspurgt over alt. I dag rækkes deres mobiler i stort antal over disken i de fineste museumsforretninger i verden såsom som Guggenheim-museerne i New York, Las Vegas, Venezia og Bilbao, Tate Gallery i London, Fondation Maeght i Sydfrankrig, Moderne-museet i Stockholm, Kunsthalle i Hamburg og mange hundrede flere foruden mondæne bolighuse som Illums Bolighus i København. Firmaet er desuden medejer af Artium Skandinavisk Design Center ved Rådhuspladsen i København.
Naturligvis fornyes motiverne kontinuerligt, og det er nok den moderne og grafiske linje, som tegner firmaets profil.
Ballonfærd
Flensted Mobiler har i sagens natur stor interesse i alt, hvad der foregår i lufthavet, og købte derfor Fyns første varmluft-ballon for 15 år siden - ”Aeris Elephanti”, der er firmaets absolut største mobile - og har minimeret slitagen på Fyns smukke jord. Familien Flensted deltog i år i ét af verdens største ballonstævner i det franske Lorraine, hvor 900 varmluft-balloner gjorde luften tyk over den gamle flyveplads Chambley. Én af dagene stillede alle ballonerne ved et show op på linje, der blev tre kilometer lang!
I disse dage er de to ballonskippere vendt tilbage til Frankrig for at deltage i messen ”Maison & Objet” i Paris. Den er én af adskillige internationale messer for kvalitativ kunstnerisk indretning.
Yderligere oplysninger fås hos Aase og Ole Flensted, Flensted Mobiler, tlf. 64 44 16 88, eller på www.flensted-mobiles.com
(Billedtekst:)
Rummene får en ny dimension og nyt liv med farvestrålende og dekorative mobiler.
Kontakter
Aase Flensted
Flensted Mobiler✉ aase@******************** Vis...
☎ 64 44****** Vis...
http://www.flensted-mobiles.com
Emner
Livsstil