PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/urban-f%C3%A5r-ny-kommerciel-ledelse-3991

URBAN får ny kommerciel ledelse

Pressemeddelelse maj 15, 2007 Erhverv

I bestræbelserne på yderligere at styrke URBANs position på et dansk mediemarked under stor omvæltning er Søren Flemming Larsen tiltrådt som kommerciel direktør. Søren Flemming Larsen får det direkte ansvar for URBANs samlede annoncesalg og marketing, og han vil sammen med chefredaktør Dorthe Carlsen være ansvarlig for brandet URBAN.

”Vi ønsker med ansættelsen af Søren Flemming Larsen at udnytte URBANs stærke brand endnu bedre. Søren Flemming Larsen vil med den nye organisation samle alle kommercielle kræfter på URBAN i en afdeling, der kommer til at omfatte både off- og online, andet salg samt business-to-business markedsføring”, udtaler administrerende direktør for Berlingske Gratismedier A/S, Lars Bo Haber-Petersen.

”Markedet er ekstremt dynamisk, og der er stadig meget uudnyttet potentiale. Derfor er det også en både spændende og udfordrende opgave, som jeg glæder mig meget til at kaste mig over,” siger Søren Flemming Larsen og tilføjer, at han ikke mindst ser frem til at arbejde sammen med URBANs dygtige salgs- og marketingteam.

Søren Flemming Larsen har tidligere været direktør for B.T.s bladsalg og marketing. Senest har han som projektchef på ErhvervsBladet gennemført en succesfuld turnaround-proces. Han er 41 år og har 20 års ledererfaring fra virksomheder, der alle har opereret på stærkt konkurrenceprægede markeder i både ind- og udland. Udfordringerne har omfattet alt fra FMCG-produkter til kapitalvarer.

URBANs redaktion og b-t-c-markedsføringen ledes fortsat af chefredaktør Dorthe Carlsen.

I forbindelse med udnævnelsen af Søren Flemming Larsen nedlægges stillingen som annoncedirektør for URBAN.

Kontakter

Emner

Erhverv