PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/unikt-alarmsystem-kan-v%C3%A6re-med-til-at-skabe-tryghed-26003

Unikt alarmsystem kan være med til at skabe tryghed.

Pressemeddelelse september 12, 2019 AKTIV Nabohjælp

Indbrud, overfald, sygdom, brand, strømsvigt og oversvømmelse. Det har de fleste mennesker respekt for, og derfor sælges der årligt mange forskellige sikkerhedsforanstaltninger og opkoblinger til vagtcentraler. Men hvem er vel nærmere til at sætte ind med hurtig hjælp end dine egne naboer? Sådan spurgte Jan Laursen og Mark René Pauls hinanden. I dag står de bag et velafprøvet alarmsystem i en klasse for sig, og systemet kan være løsningen i indbrudsplagede boligområder.

Ophavsmaendene
Mark René Pauls (tv) og Jan Laursen (th) er ophavsmændende bag et nyt unikt alarmsystem.

At hjælpe hinanden i et lukket område er ikke noget nyt. Ofte støder man her på skilte og klistermærker med indbrudspræventive budskaber om, at der bliver holdt øje med færdsel og lignende. Herunder indgår mange beboere på de sociale medier i lukkede grupper for derigennem at kunne holde hinanden orienteret, når der bl.a. observeres noget mistænksomt. Med de to venners alarmsystem, som de kalder Nabolink, vil trygheden nu få et stort løft yderligere i det i forvejen forpligtende fællesskab.

Alarmerer automatisk – og ikke kun ved indbrud
Nabolink er et automatiseret system til alarmering af samtlige beboere på en villavej eller i et større boligkompleks. Derudover er det modulært opbygget, så det efter behov kan anvendes til alarmering af meget mere end bare tyveri. Har strømmen fx været afbrudt i mere end tre timer, vil alarmen automatisk lyde hos alle de sammenkoblede boliger. - Herved er der en stor sandsynlighed for, at en af naboerne kan springe til og medvirke til at redde fryserens indhold, iltindholdet i akvariet osv.

Systemet, der sagtens kan tilkobles eksisterende alarmsystemer, har trådløs forbindelse og leveres som en lille boks med display og betjeningspanel. Boksen opsættes for hver husstand og linker til og fra disse på op til femhundrede meters afstand imellem hver. Er uheldet ude, vil alle med systemet installeret kunne se på nævnte display hos hvem og hvad, der forårsagede alarmen. Nabolink fungerer ved sammenkobling mellem tre husstande og opefter. Jo flere husstande, des længere rækkevidde. Og jo flere med i ordningen, des større chance for hurtig indsats ved uheld.

Hele byen blev sammenkoblet
For tre år siden var alting anderledes i den midtjyske by, Haderup. Byen med flere end sekshundrede indbyggere var plaget af indbrud nat og dag, og med forholdsvis lang afstand til både politi og vagtselskaber skabte det især utryghed blandt de ældre. Noget måtte gøres, var alle enige om, og valget faldt på Nabolink. Talsmand fra byen, Brian Sandgaard, fortæller:

- Vi valgte netop det alarmsystem, fordi dets muligheder er så mange i et og samme anlæg, og det viste sig hurtigt nyttigt. Fx da en ældre medborger var faldet i eget hjem og behøvede hjælp hurtigt. Eller da en røgalarm i et tomt hus pludseligt lød og alarmerede naboerne via Nabolink, hurtigere end brandvæsnet kunne nå at være fremme. En anden væsentlig faktor for os var selvfølgelig også brugervenligheden, prisen og ikke mindst kvaliteten, der bl.a. er sikret imod fejlalarmering.

Hvis man ønsker systemet indført
Bor du et sted, hvor I er flere, som gerne vil hjælpe hinanden til større tryghed, kan du på systemets hjemmeside læse alt om, hvordan I nemt kommer i gang.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Spørgsmål vedr. Nabolink kan rettes til Jan Laursen eller Mark René Pauls på 96555863/51410401

Kontakter


Emner


AKTIV Nabohjælp




Ophavsmaendene
Mark René Pauls (tv) og Jan Laursen (th) er ophavsmændende bag et nyt unikt alarmsystem.
Hent | 3,67 MB | 4199 x 6298 | .jpg

BrianSandgaard udtaler
Hent | 3,26 MB | 1080 x 1920 | .png

Zip og hent alle filer