PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ungt-datingsite-runder-20-millioner-medlemmer-p%C3%A5-verdensbasis-10346

Ungt datingsite runder 20 millioner medlemmer på verdensbasis

Pressemeddelelse juni 11, 2010 Samfund

be2, et af de mange internationale datingsites på det danske online dating-marked, har nu nået et medlemstal på 20 millioner.

Datingsitet be2, herhjemme kendt som be2.dk, har i første halvdel af 2010 nået en milepæl ved at have rundet 20 millioner registrerede medlemmer. Medlemstallet er fordelt på de ca. 37 lande, hvor firmaet har hjemmesider. Det danske af be2's datingsites, be2.dk, åbnede i 2008. be2 var oprindeligt en rent tysk matchmaking-tjeneste, startet i 2004 af Dr. Robert Wuttke, men ekspanderede hurtigt og kraftigt via en internationaliseringsstrategi, frem mod det nuværende antal markeder.

be2’s hurtige succes afspejler boomet i online dating-branchen, hvor nye datingsites går live uafbrudt, og hvor mere og mere specifikke produkter finder vej til de potentielle kunder, singlerne. Succesen hænger naturligvis også sammen med, at antallet af singler i den vestlige verden er i kraftig vækst. Således består knap halvdelen af alle danske husstande efterhånden af singler, med eller uden børn. Lægges hertil den almene accept og udbredte benyttelse af internet og teknologi i alle aldersgrupper, undrer det ikke, at online dating er blevet så populært så hurtigt.

Kontakter


Emner


Samfund