PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ungerne-elsker-det-mor-og-far-nyder-det-12001

Ungerne elsker det - mor og far nyder det

Pressemeddelelse maj 26, 2011 Livsstil

Campisterne ved, hvad de taler om, når de sætter ord på camping. Det er familieferie, afslapning og hygge kombineret med fleksibilitet og natur

Trelde 016
Ungerne nyder der, når de får lov til at boltre sig i campingpladsernes aktivitetstilbud. (Foto: Jannik Engen)

Danmark er det land i Europa, som har flest campister i forhold til indbyggertal. Ifølge beregninger foretaget af interesseorganisationen Dansk Camping Union kan ikke mindre end 700.000 danskere betegnes som campister. De udgør således 12,7 pct. af hele befolkningen.

- At så mange er campister, er der mange gode årsager til, siger formanden for Camping Branchen, Lisbeth Rasmussen.

Analysefirmaet Epinion har for Camping Branchen og Campingrådet for nylig lavet en undersøgelse blandt danskerne om camping.

- Og den undersøgelse fortæller os klart, hvilke værdier camping har for både nuværende campister og potentielle campister, altså personer som ikke har camperet, men som godt kunne tænke sig at gøre det, siger formanden.

Ifølge undersøgelsen beskriver begge grupper camping med gennemgående ord som familieferie, afslapning, hygge og socialt. Derudover er det ordene fleksibilitet, frihed og natur, der går igen.

- Camping som ferieform har i Danmark udviklet sig eksplosivt i de seneste ti år. Det er blevet ferie for alle, høj som lav, siger Lisbeth Rasmussen og fortsætter:

- Det skyldes ikke mindst, at de danske campingpladser har investeret store formuer i udviklingen af deres pladser, så de i dag hører til Europas absolutte elite. Samtidigt ligger de over 500 danske campingpladser oftest i den skønneste natur og de fleste kystnært.

- Af vores undersøgelse kan vi læse, at størsteparten af campisterne er børnefamilier, og det forstår man, hvis man bare én gang har været på camping med ungerne. De elsker det. De møder en masse nye kammerater, og der er et hav af aktiviteter for børn med legepladser, swimmingpools eller badelande og fælles arrangementer. Alt sammen nær natur og strand.

- Når børnene har det godt og er aktiverede, så nyder forældrene det og slapper af. De lader effektivt op til hverdagen.

At campisterne selv nævner frihed og fleksibilitet i forbindelse med campingferie, er der ifølge Lisbeth Rasmussen ikke noget at sige til.

- Jamen, som campist kan man let flytte sig efter vejret, oplevelserne eller finde en anden campingplads, hvis den, man er kommet ind på, ikke lige er den rigtige. Og har man lyst til at udforske flere landsdele eller de europæiske lande, er det bare at hægte det rullende sommerhus på krogen, pakke teltvognen eller teltet og begive sig af sted, som man lyster. Det er da frihed og fleksibilitet, der vil noget,

- Og så oplever vi, at netop friheden og fleksibiliteten er en af årsagerne til, at den næststørste gruppe campister er par uden børn, som aktivt søger ud efter nye oplevelser, siger hun.

Kontakter


Emner


Livsstil


Lisbeth Rasmussen - højform
Lisbeth Rasmussen og hendes kolleger i Camping Branchen har haft et travlt forår. (Foto: Jannik Engen)
Hent | 5,78 MB | 6144 x 4096 | .jpg

Lisbeth Rasmussen tværform
Lisbeth Rasmussen og hendes kolleger i Camping Branchen har haft et travlt forår. (Foto: Jannik Engen)
Hent | 4,83 MB | 3796 x 5694 | .jpg

Trelde 016
Ungerne nyder der, når de får lov til at boltre sig i campingpladsernes aktivitetstilbud. (Foto: Jannik Engen)
Hent | 6,52 MB | 3456 x 2304 | .jpg

Trelde 028
De danske campingpladser ligger oftest i den skønneste natur og de fleste kystnært. (Foto: Jannik Engen)
Hent | 8,86 MB | 2304 x 3456 | .jpg

Zip og hent alle filer