Unge vil have lækre sild til jul
Pressemeddelelse december 4, 2003 HelseI de danske køkkener bliver der kræset om maden som aldrig før. De unge vil lave maden fra grunden og det gælder også den danske julemad. En af landets dygtigste kokke mener, at variationer over sild bliver et hit på de unges julebord.
I de seneste år er køkkenet blevet hjemmets nye centrum. Vi laver slow-food som aldrig før, og især for de yngre generationer er madlavning blevet en af de nye, store fritidsinteresser. Og selvom mange godt kan lide at eksperimentere med nye internationale madtrends, er der ingen tvivl om, at december måned får de fleste til at kaste sig ud i det danske julebords velsignende traditioner.
Chefkok Hans Beck Thomsen er 3. generation på en af landets absolut mest velrenommerede danske Kroer Henne Kirkeby Kro. Han har lange ventelister på kurser for bedre madlavning, og oplever i denne tid, at både kursister og spisende gæster på kroen spørger til at kunne tilberede klassiske danske frokost- og middagsretter fra grunden. Han er blandt andet aktuel med sin nye kogebog: Kogekunst nu og da, som tager afsæt i familiens fine traditioner tilpasset nutidige ønsker, som ikke mindst handler om, at retterne skal være fedtfattige.
- Specielt mange unge mennesker er interesserede i at kunne lave traditionel dansk mad. Måske husker de en ret som farmor lavede, men hvor opskriften er blevet væk i familien. Men de unge ved, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i gode råvarer, som skal behandles ordentligt, siger Hans Beck Thomsen.
Han oplever unge mennesker interessere sig for tilberedning af både finker, sylter og hjemmelavede sild.
Hjemmelavede sild til frokostbordet
Den hæderkronede franske sennepsproducent Maille har ligesom Hans Beck Thomsen mærket trenden, at de unge er mere og mere interesseret i at tilberede danske mad med de bedste råvarer. Derfor har Maille produceret en lille folder med gode retter, hvor et velsmagende bud på en anderledes, men meget velsmagende julesild er Mailles stegte sennepssild.
- Sild er en klassiker på det danske julebord, men det behøver jo ikke altid være den traditionelle marinerede eller kryddersilden. En sennepssild kan være en sjov måde at sætte sit personlige præg på julebordet, siger Hans Beck Thomsen.
Den lille folder med et væld af forskellige opskrifter er gratis og kan fås de fleste steder, hvor du kan købe Maille sennep.
Til sennepssild skal der anvendes følgende ingredienser:
- 10-12 sildefileter
- Maille Gammeldags Sennep (A LAncienne)
- Rugmel
- Salt, Peber
- 2 dl Maille Cider eddike
- 1 dl sukker
- Persille, laurbærblad, dild, estragon eller andre krydderurter
- Løg
- Smør til stegning
Fremgangsmåde:
Sildefileterne smøres indvendigt med et godt lag sennep og lægges sammen. Dernæst vendes de i rugmel blandet med salt og peber. Steg dem gyldne og sprøde i smør.
Let opvarmet Maille Cider eddike blandes med sukker og vand efter smag. Læg de let afkølede sild i en skål og hæld ciderlagen over. Tilsæt hakkede krydderurter, 2-3 laurbærblade og dæk med løgringe. Lad sildene trække i lagen i et døgn og spis dem til et godt stykke rugbrød med masser af løgringe.
Emner
Helse