PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/unge-str%C3%B8mmer-p%C3%A5-kursus-i-landboungdom-22311

Unge strømmer på kursus i LandboUngdom

Pressemeddelelse marts 3, 2016

Når LandboUngdom på lørdag slår dørene op for det årlige Martskursus, så kan de byde velkommen til 130 unge fra hele Danmark. Det er det højeste antal deltagere i flere år.

Pressefoto Martskursus 2015

”Vi er meget tilfredse med den store tilslutning, og dermed viser vi i LandboUngdom, at hvis tilbuddet har den rette kvalitet, så kan man godt hive unge op fra sofaen. De 130 unge, som deltager her, er alle engagerede LandboUngdomsmedlemmer, som har valgt at bruge deres weekend på at blive klogere på sig selv og få ny viden, som de kan bruge til at udvikle lokale arrangementer. Som forening er det meget vigtigt, at vi får ny viden ind i hele organisationen, og derfor er Martskurset et vigtigt element for LandboUngdom,” fortæller Mads E. Mortensen, formand for Aktivitets- og Kursusudvalget i LandboUngdom.

Kurset foregår på Dalum Landbrugsskole lørdag d. 5. marts, og deltagerne har meldt sig på et af otte udbudte emner. De otte emner er; Lav arrangementer som skaber liv, Få foreningen ud over rampen, Kom godt i gang med dit bestyrelsesarbejde, Kassererkursus, Hurra Jeg er blevet formand, Regionsrådsformandskursus, Grundkursus for traktortrækdommere og Udvidet kursus for traktortrækdommere.

Kurset sluttes af med en kæmpe fest for alle.

Kontakter


Mads E. Mortensen

Formand Aktivitets- og Kursusudvalget LandboUngdom
LandboUngdom
mads_*********************** Vis...
28 69****** Vis...