PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/unge-skal-l%C3%A6re-at-sex-er-guds-id%C3%A9-15441

Unge skal lære, at sex er Guds idé

Pressemeddelelse april 3, 2013 Børn og Unge

D. 6. april udkommer et nyt undervisningsmateriale, med titlen: ”Sex er Guds idé”. Det henvender sig til alle, der ønsker at vejlede kristne unge om seksualitet, sex og samliv ud fra en bibelsk seksualetik. Materialet udgives i et samarbejde mellem AdamogEva.dk og Lohses forlag og lanceres på en kursusdag på Diakonhøjskolen i Århus d. 6. april. Programmet indeholder et foredrag ved psykolog Ole Rabjerg med emnet: ”Er tiden løbet fra den kristne seksualetik?” og en workshop med et oplæg fra ”Sex er Guds idé”. 60 undervisere og forkyndere fra forskellige kirkelige miljøer rundt omkring i landet har tilmeldt sig kurset.

SexerGudside1
Grafisk designer Ben Haman gennemgår Sex er Guds ide materialet med redaktionen

- ”Det kan nemt se ud som om tiden for længst har dømt den kristne seksualetik ude, og at selv kristne unge, har svært ved at se, at de kan finde hjælp i bibelen, når det handler om at navigere i deres liv, hvad angår seksualitet og følelser. Men langt på vej handler det i stedet om, at man ikke har lært at lytte til de grundtoner bibelen sætter, når det handler om vores krop, seksualitet og kærligheden mellem mand og kvinde” forklarer Benna Asmussen Hørlück, redaktør af AdamogEva.dk .

- ”Det vigtigste, Bibelen lærer os om sex, handler ikke om, hvad man må og ikke må, men om hvad sex er og hvilken idé Gud har med den stærke og unikke seksualitet, han har skabt os med. Det ønsker vi, at så mange som mulig vil være med til at formidle til de unge. Der er et stort behov for at få sat fokus på Guds idé med sex", siger Benna Asmussen Hørlück.”

Hjælp og redskaber
AdamogEva.dk har oplevet en stigende efterspørgsel efter at få foredragsholdere ud i de kristne ungdomsmiljøer. Hidtil har de måtte bruge næsten alle deres resurser på hjemmesiden, som har haft en enorm succes. Men med undervisningsmaterialet: ”Sex er Guds idé” ser de en mulighed for at give flere frimodighed til at tage emner om sex op med de unge i ungdomsklubber, på lejre, i studiegrupper, på kristne skoler og i foreningsarbejdet.
- ”Vi glæder os over, at vi nu kan tilbyde praktisk hjælp til alle, der har en god kommunikation med de unge, og udruste dem til at tage nogle af de varme emner op. Materialet indeholder oplæg til 10 temaer, og forskellige pædagogiske redskaber til at få sat en god dialog i gang og udfordre de unge i deres etiske overvejelser. Det er bare om at kaste sig ud i det,” opmuntrer familieterapeut Linda Valbjørn, som har været redaktionel medarbejder på ”Sex er Guds idé”.

Fakta om AdamogEva.dk
AdamogEva.dk har over 60.000 besøg om måneden, og redaktør Benna Hørlück oplyser, at hjemmesidens meget populære brevkasse viser et kæmpe behov for både faktisk information, men også et behov for at møde holdninger og gode råd. Der lægges over 100 nye svar ud hver måned, og lige så mange får svar direkte. Mere end 60 frivillige rådgivere er knyttet til hjemmesiden, og de har udover deres kristne tro og menneskesyn også en faglig baggrund for at kunne møde de unges behov.

- ”Vores rådgivere udfordrer de unge på deres værdier og deres etik. Der er ikke så mange andre brevkasser der på samme måde melder ud med kristne etiske holdninger når det handler om sex, krop og følelser. Vi oplever at der er et stort behov for os, og at tiden på sin egen måde søger og efterspørger holdninger og etik,” siger Benna Asmussen Hørlück.

Mere info

Det er Indre Mission der står bag AdamogEva.dk
Mere info om undervisningsmaterialet og kursusdagen findes her: sexergudside.adamogeva.dk
Yderligere information kan fås ved henvendelse til [email protected] tlf. 4839 4646 / 6133 7169. Eller til [email protected] tlf. 2166 1634

Benna Asmussen Hørlück
Redaktør / AdamogEva.dk

Kontakter


Linda Valbjørn

redaktionel medarbejder
AdamogEva.dk
Linda************* Vis...
2166**** Vis...

Emner


Børn og Unge


SexerGudside1
Grafisk designer Ben Haman gennemgår Sex er Guds ide materialet med redaktionen
Hent | 2,66 MB | 2000 x 3552 | .jpg

AE_Pressemeddelelse_ekst
Pressemeddelelse i anledning af udgivelsen af undervisningsmaterialet "Sex er Guds ide" 6. april 2013
Hent | 0,05 MB | .pdf

Zip og hent alle filer