PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/unge-p%C3%A5-krisekursus-27485

Unge på krisekursus

Pressemeddelelse oktober 5, 2023 Unge Krise Kriser BorgerBeredskabet Ulykker Brand

BorgerBeredskabet, der er en del af Beredskabsforbundet, besøger skoler med et vigtigt kursus til unge.

BORGERBEREDSKABET LOGO Large RGB

De fleste børn og unge i Danmark lever generelt et godt og trygt liv. Men ved de, at de som borgere indgår i det samlede beredskab i bred forstand? Og ved de, at netop deres forberedelse, omtanke og handlinger i sidste ende har betydning for vores fælles samfundssikkerhed?

”Som ung kan du i hverdagen komme ud for mange situationer, hvor det kan betale sig at handle. Måske er du den, der står ved ulykken og skal handle – eller den, der skal tage ansvar og forebygge, at en kritisk situation ikke opstår, når du er sammen med dine venner. Det kan f.eks. være til en fest eller når du er på sociale medier”, siger Malou Laursen, der er projektleder for BorgerBeredskabet.

Tager afsæt i unges hverdag
For elever i 8. – 10. klasse har BorgerBeredskabet udviklet et kursus, som tager afsæt i deres hverdag og de kritiske situationer, der kan opstå.

Udgangspunktet er to helt almindelige unge, Petra og Poul, og en række situationer, som de kommer ud for i deres hverdag. De planlægger og holder en fest, der ikke helt forløber, som den skal – en øvelse, der åbner øjnene for de mange faldgruber.

Til festen opstår der nemlig en række kritiske situationer. Eleverne på kurset ser på, hvad der er manglende omtanke – og hvad der kunne have været forberedt. Kurset beskriver bla., hvad det kan betyde, hvis du som ung ikke følges med andre, når du tager hjem fra en fest.

Unges adfærd på nettet
Kurset kommer også ind på digital adfærd. Der bliver set på kritiske situationer, der kan opstå på grund af manglende omtanke – og hvilke konsekvenser, det kan have.
 
BorgerBeredskabet, der er en del af Beredskabsforbundet, afholder gratis kurser for borgere, som vil lære at forebygge og håndtere ulykker og kritiske situationer. Kurset Kriseparat Ung består af to lektioner, og det er gratis for unge i folke- og efterskolernes 8.-10. klasser.

https://beredskab.dk/borgerberedskabet/gratis-kursus-for-folke-og-efterskoler/

De vedhæftede fotos kan frit bruges med kreditering af BorgerBeredskabet/Beredskabsforbundet.

Hvis du vil have mere information om Kriseparat Ung, kan du kontakte:
Kommunikationskonsulent Tom Kampman, Beredskabsforbundet
Mail: [email protected]
Mobil: 3076 3164

Kontakter


Tom Kampman

Kommunikationskonsulent
Beredskabsforbundet
tom@b*********** Vis...
30763*** Vis...

Emner


Unge Krise Kriser BorgerBeredskabet Ulykker Brand