PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/unge-iv%C3%A6rks%C3%A6ttere-sl%C3%A5r-facebook-p%C3%A5-iphone-10956

Unge iværksættere slår Facebook på iPhone

Pressemeddelelse august 26, 2010 Elektronik

Finder tilbud i nærheden af dig

Showcase1

Det er kun én dag siden, at serieiværksætterne Christian Birch og Morten Bo fra eTilbudsavis lancerede deres første iPhone-applikation, som allerede er blevet den fjerde mest downloadede applikation i Apple App Store, og slår dermed Facebook med flere pladser.

eTilbudsavis iPhone-applikationen gør det muligt at søge efter tilbud fra tilbudsaviserne i nærheden af dig. Du kan eksempelvis søge efter “sodavand”, hvorefter en liste over “sodavand” på tilbud vises – sorteret efter afstand til din nuværende placering. Er du i tvivl om hvor butikken ligger, kan du få rutevejledning til butikken. På den måde sparer du tid, penge og transport i en ellers travl hverdag. 

Som ringe i vandet

“Vi håbede på, at eTilbudsavis iPhone-applikationen ville blive brugt af mange mennesker, men den succes, som vi har fået, havde vi slet ikke drømt om!”, understreger Morten Bo og fortsætter: “eTilbudsavis iPhone-applikationen bekræfter behovet blandt forbrugerne for en nemmere søgning efter tilbud på mobile enheder – og dét behov løser vores eTilbudsavis iPhone-applikationen”.

Da eTilbudsavis iPhone-applikationen nåede “Top 25” over gratis applikationer, begyndte successen for alvor at tage fart: “På blot få timer, var der foretaget over 10.000 søgninger via eTilbudsavis iPhone-applikationen”, siger Christian Birch.

Successen med eTilbudsavis iPhone-applikationen har givet de to serieiværksættere blod på tanden til nye udfordringer. eTilbudsavis iPhone-applikationen er udviklet i tæt samarbejde med virksomheden Input Squared, og Christian Birch forklarer: “I samarbejde med Input Squared, er vi allerede begyndt at planlægge en ny version af eTilbudsavis iPhone-applikation med mange nye funktioner og endnu flere butikker”.

Kommer også til Android

iPhone-ejere er dog ikke de eneste, der skal nyde godt af eTilbudsavis iPhone-applikationen. “Vi er ved at undersøge muligheden for en eTilbudsavis Android-applikation, da vores indbakke er blevet fyldt op med henvendelser fra misundelige Android-ejere, der vil have eTilbudsavis iPhone-applikationen til Android”, siger Morten Bo. 

Læs mere om eTilbudsavis iPhone-applikationen på http://etilbudsavis.dk/iphone  eller kig på “Top 25” over gratis applikationer i Apple App Store.

Læs mere om Input Squared på http://input-squared.com/

Kontakter


Emner


Elektronik