Unge, ambitiøse kræfter tager over: Sara Beadle Kops bliver CEO for et nyt Panayotis - der åbner d. 22/11/2025
Pressemeddelelse november 21, 2025 Kjoler Kjole Drømmekjole Brudekjole Konfirmand FestkjolerPanayotis går nu ind i en ny og stærkere æra. Den nye CEO er 26-årige Sara Beadle Kops, en ung, ambitiøs og særdeles kompetent leder, der allerede har mere end 7 års erfaring fra branchen og fra netop Panayotis, hvor hun arbejdede sig op fra skolepige-assistent til COO.
Med støtte fra en stærk investor står en ny solid og velkonsolideret ejerkreds klar i et nyt selskab under stiftelse af navnet House of Dreams.
Det nye selskab vil videreføre og videreudvikle den høje standard, som Panayotis gennem årene har været kendt for. Panayotis har gennem det seneste 1.5 år vækstet med over 20% i omsætning og glæder sig til at kunne fortsætte denne rejse.
“Det betyder enormt meget for mig at kunne fortælle, at hele det dygtige Panayotis team fortsætter i den nye virksomhed. Kunderne kan møde de samme ansigter, den samme varme og den samme faglighed – præcis dét, der gør Panayotis til en magisk og nærværende oplevelse, for alle kommende brude, konfirmander og festkunder” udtaler Sara Beadle Kops.
Genåbning i Vejle og Kgs. Lyngby
Butikkerne genåbner lørdag den 22. november kl. 9.30, både i Vejle og i Kgs. Lyngby for alle dem, som har booket en tid. Her byder Sara og teamet velkommen med samme glæde, service og ekspertise som altid – i de samme fantastiske oplevelser, men nu i en endnu stærkere ramme.
“Vi ved, at konkursen har skabt frustrationer hos det tidligere selskabs mange kunder. Derfor vil hovedfokus i den kommende uge være at sikre dialog med alle kunderne, så de bliver hjulpet videre på bedst mulig vis. I denne weekend vil fokus være på de kunder, som har booket sig ind for at finde deres Panayotis drømmekjole. Kalenderen er fyldt og det gør mig så hjertevarm” udtaler Sara Beadle Kops.
Oprigtig tak for den store opbakning fra kunder og leverandører
Hun fortsætter “Jeg vil gerne sige en oprigtig tak for den enorme forståelse og tålmodighed, alle har vist os. Vi håber, i kan bevare tålmodigheden lidt endnu, så vi får chancen for at sætte os ind i det hele og række ud til jer alle sammen. Det betyder meget for os, og vi glæder os til at give vores dejlige kunder den oplevelse, de fortjener.”
Med Sara Beadle Kops i front får Panayotis en visionær, energisk og nytænkende leder, der kombinerer dyb brancheforståelse med stærke værdier og høje ambitioner for fremtidens kjoleoplevelser.
Billeder er til fri afbenyttelse ifm pressemeddelelsen. Fotokredit: Stillwater Stories
Kontakter
Emner
Kjoler Kjole Drømmekjole Brudekjole Konfirmand Festkjoler