PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ung-designer-lancerer-nyt-og-unikt-design-i-d%C3%B8rm%C3%A5tter-5225

Ung designer lancerer nyt og unikt design i dørmåtter

Pressemeddelelse april 22, 2008 Livsstil

Dørmåtterne fra Skriver Collection har alle de fortrin, som en forbruger efterspørger til sit hjem; et nedtonet og dog unikt udseende med smukke skandinaviske designs kombineret med en høj funktionsdygtighed.

Sweet Marguerite

 
35-årige Jane Skriver har gjort sin drøm om egen virksomhed til virkelighed. Skriver Collection hedder firmaet, der er åbnet i Randers. Her designer hun unikke kvalitetsmåtter, der er tilpasset nutidens individuelle forbrugere, som ved, at hjemmet fortæller historien om, hvem vi er, og hvilke værdier vi har i vores liv.

”De fleste af os ønsker ikke at vores hjem skal være en kopi af naboens. Derfor har specialdesignede dørmåtter nu også fået sin berettigelse,” mener Jane Skriver.

Hendes kollektion af dørmåtter består udelukkende af dansk design og produktion.
” Det er vigtigt for mig, at jeg kan stå 100 % inde for kvaliteten, og at dørmåtterne er produceret under forsvarlige menneskelige og miljømæssige forhold,” siger Jane Skriver.

Hun får inspiration til sine designs fra blandt andet lange gåture i naturen og stille stunder i familiens sommerhus, som ligger ved vandet.

Hvert design har en lille historie, som Jane Skriver selv formulerer og sender ud sammen med dørmåtterne.

”Et eksempel er designet ”La Fleur”, som er symbolet på det at turde skille sig ud fra mængden og gøre det, som andre drømmer om. Den røde blomst symboliserer, at man godt kan skille sig ud og alligevel være en del af fællesskabet. Man kan, hvad man vil,” forklarer Jane Skriver.

Og med sin nye virksomhed er hun netop blevet et levende eksempel på ”La Fleur”. Gå ind på hjemmesiden www.skrivercollection.dk og se fotos og omtale af hele 2008 kollektionen.



For yderligere information, forhandlerinfo, fotos, interviews og produktudlån kontakt venligst:

Jane Skriver
Tlf.: 70209620
E-mail: [email protected]
Website: www.skrivercollection.dk

Kontakter


Emner


Livsstil