Ung dansk arkitekt får international miljøpris for genbrug af PVC-byggeaffald til by-landbrug
Pressemeddelelse oktober 24, 2016 Økologi Urban gardening Bæredygtighed PVC Urban agriculture Lokale iværksættere PlastMaja Sønderskov tildeles Inovyn Award for at vise, at bæredygtighed også er en aktivitet der skal foregå på lokalt plan, og ikke altid kræver store investeringer.
Under overværelse af over 300 mennesker ved en event i Düsseldorf den 20. oktober, har den unge danske arkitekt Maja Sønderskov netop fået tildelt en pris for bæredygtighed. Det skete da Europas største PVC-producent, Inovyn, uddelte priser i innovation, design og bæredygtighed. Maja Sønderskov fik tildelt specialprisen for bæredygtighed for et projekt, hvor hun foreslår genbrug af PVC-byggeaffald i forbindelse med oprettelsen af mindre by-landbrug.
Vinderne i de tre kategorier blev valgt ud fra 72 forslag indsendt fra 17 forskellige lande fra fem forskellige kontinenter. Det var et uafhængigt dommerpanel, der udvalgte vinderne. Panelet bestod af internationale eksperter inden for bæredygtighed, materialevidenskab og design. Inovyn-prisen er skabt for at fremme innovation og bæredygtighed inden for PVC-anvendelsen. PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer, og er også kendt som vinyl.
Som begrundelse for valget af Maja Sønderskov sagde repræsentanten for dommerpanelet, Dr. Martin Baitz, der er direktør i thinkstep AP og tillige ledende medlem af Life Cycle Initative under FN’s miljøprogram UNEP: ”Det som fascinerede os ved Maja Sønderskov projekt var den smarte genbrugsmulighed, hvor omstillingen kræver en begrænset indsats fra de involverede. Dels er projektet velegnet for lavindkomstgrupper, dels viser projektet, at bæredygtighed er noget, som også skal foregå på det lokale niveau.”
Ved overrækkelsen takkede Maja Sønderskov dommerpanelet for at have påskønnet ideen med at genbruge PVC-byggeaffald til by-landbrug. ”Hele konceptet med at genbruge før man genanvender, er en vigtige vej henimod bæredygtighed. PVC-materialer er meget udbredt i byggeriet og bortskaffelse af byggeaffald er en stigende udfordring, vi er nødt til at håndtere. Mit projekt behandler spørgsmålet om globalisering og den voksende befolkningstilvækst i et lavteknologisk perspektiv. Det er rettet mod både privat, kollektiv og i det lange løb kommunalt brug. Derfor er projektet er et vigtigt skridt på vejen mod en bæredygtig fremtid.”
Vinderne i de tre kategorier blev i øvrigt fundet i Australien, Storbritannien og Sverige. Den australske virksomhed Chemson fik innovationsprisen for at have udviklet 3D-print med vinyl, som muliggør en mere økonomisk fordelagtig, brandhæmmende og vejrbestandig råvare til 3D-print. Bæredygtighedsprisen blev givet til britiske RecoMed, der indsamler PVC-baseret medicinsk udstyr til genanvendelse. Designprisen gik til svenske Bolon, der har udviklet et interaktivt designredskab, så deres kunder selv kan designe de vinylgulve, som Bolon producerer med 30 % genanvendt PVC.
Yderligere information:
Arkitekt Maja Sønderskov, [email protected], tlf: 4125 2514
Direktør Ole Grøndahl Hansen, PVC Informationsrådet, [email protected], tlf: 4073 40124
Website med information om prisuddelingen og vinderne: http://inovynawards.com
pvc.dk / twitter.com/pvcinformation
Billedtekster:
Maja udenfor Dusseldorf:
Artitekt og prisvinder Maja Sønderskov udenfor den gamle fjederfabrik i Düsseldorf, hvor prisoverrækkelsen fandt sted.
SpezialPrice:
Maja Sønderskov med pris-trofæ – en vinylplade. Flankeret af jurymedlem Dr. Martin Baitz (tv) og Carmelo Ricci, Inovyns produktchef.
Kontakter
Maja Sønderskov
ProjektlederFra BYggeaffald til BYhaver
✉ maja.******************** Vis...
☎ 41252*** Vis...
https://urbantlandbrug.dk
Ole Grøndahl Hansen
Direktør, mag.art.PVC Informationsrådet
✉ ogh@p***** Vis...
☎ 40 73****** Vis...
https://pvc.dk
Emner
Økologi Urban gardening Bæredygtighed PVC Urban agriculture Lokale iværksættere Plast