PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/undg%C3%A5-langtidssygemeldinger-6543

Undgå langtidssygemeldinger

Pressemeddelelse januar 26, 2009 Uddannelse

Stress er vor tids allerstørste arbejdsmæssige problem. En sygdom, der i år bliver den væsentligste årsag til sygefravær, dårlig trivsel, konflikter og medarbejderafgang i både den private og offentlige sektor.

Aktivkurser

Hvor skadeligt stress er, afhænger dels af hvor lang
tid det står på, og dels hvordan virksomhederne mestrer ubalancen mellem krav og ressourcer. Og det er kostbar viden for virksomheden, selv at ligge inde med. At hyre uerfarne eksterne konsulenter til at håndtere stressramte medarbejdere eller afdelinger kan have katastrofale følger.

Deltagerne på Stress Management Konsulent-uddannelsen - som pt. er landets mest anerkendte uddannelse inden for stresshåndtering, og som udbydes af Aktiv Kurser Probana og gennemføres med undervisere fra cand.psych.linien samt fra erhvervislivet - bliver for første gang nogensinde konfronteret med konkrete værktøjer, metoder og processer, der omgående kan reducere stress i virksomhederne.

Stress management konsulent uddannelsen bygger på de centrale områder inden for moderne filosofi og stressteori og vil give dig en solid teoretisk indføring i stress som samfundsmæssigt fænomen samt en række praktiske redskaber til at genkende, håndtere og afhjælpe stress i eget såvel som andres arbejdsliv.

Uddannelsens tre moduler er på handelshøjskoleniveau og indeholder flg.:

Modul 1: Stress - en folkesygdom
Vi ser nærmere på stress som begreb og de mange betydninger det tillægges, og belyser den større samfundsmæssige kontekst som ethvert stresstilfælde er indlejret i, herunder de stadig stigende krav om fleksibilitet og forandringsparathed.

Modul 2: Stress i arbejdslivet
I dette modul ser vi nærmere på, hvorledes stress konkret giver sig udtryk i den organisatoriske hverdag, idet vi stiller skarpt på såvel årsager til som symptomer på stress.

Du vil kunne læse om, hvor forskellige reaktionerne på stress er fra menneske til menneske og hvad disse forskelle kan skyldes. I forlængelse heraf vil du blive præsenteret for centrale teorier omkring individuelle ressourcer og modstandsdygtighed.

Modul 3: Stress management
I det afsluttende modul vil vi stille skarpt på, hvorledes stress kan håndteres i hverdagen på såvel arbejdspladsen som i fritiden. Hvor de to foregående moduler var mere teoretisk funderede, vil dette modul således være mere praksisorienteret end de foregående.

Det primære fokus i modul 3 er at give dig en forståelse for, hvordan du helt konkret arbejder med stress management. Modulet vil således præsentere dig for en række tilgange hertil, der kan anvendes hver for sig eller kombineret.

Hvem bør deltage?
Personaleansvarlige, ledere og mellemledere med ansvar og interesse for forbedring af arbejdsvilkår i virksomheden og håndtering af stress på såvel personligt som organisatorisk plan.

Undervisningsform
Ved tilmelding til uddannelsen modtager deltagerne et password og et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisnings-siderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online-dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforummet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver.

Kontakter


Emner


Uddannelse