PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ugh-ugh-b%C3%B8rne-indianere-p%C3%A5-krigsstien-tager-p%C3%A5-camping-12082

Ugh-ugh…! Børne-indianere på krigsstien tager på camping

Pressemeddelelse juni 16, 2011 Livsstil

Det er børnene, der er i centrum, når Løkken Klit Camping og Hytteby gentager sidst års succesfulde indianer-tema i uge 27. Hele ugen er besat med aktiviteter og kulminerer med et stort indianer-show – en Pow-wow, hvor børnene deltager sammen med en rigtig indianer.

Indianerbilleder1
Ugh-ugh…, sagde indianeren på camping hos Løkken Klit Camping og Hytteby, der gentager succesen med indianer-tema for børnene i uge 27.

”Vi håber, at vi kan gentage sidste års mega-succes med indianer-temaet. Alle var ovenud begejstrede. Først og fremmest børnene, dernæst deres forældre, men også vores medarbejdere havde en fantastisk uge. Det gør vi gerne igen og slår ”tipi’en” op for alle aktiviteterne i uge 27”, siger Kurt Lemvard fra Løkken Klit Camping og Hytteby. Han understreger, at medarbejderne er dybt engagerede i at gøre indianer-ugen uforglemmelig for børnene.

Indianer-udstyret i orden…

Det starter mandag morgen, hvor børnene laver deres egne indianerdragter, som de kan bruge hele ugen. Indianere har selvfølgelig også en totempæl, og derfor får campingpladsen besøg af en rigtig træskærer, der hjælper med at udforme en ny og spændende træudskæring, som sammen med totempælen kan være stammens faste samlingspunkt. Der ud over byder ugen på indianer-skattejagt, ansigtsmaling, fremstilling af smykker og våben, stjerneløb og OL. Indianer-campingpladsen får også besøg af heste, som børnene kan blive trukket rundt på.

Fredag besøger en ægte indianer børnene og sammen med campingpladsens øvrige camping-værter indstuderer og øver de et rigtigt indianer-show med dans, musik og indianer-rytmer. Selve indianer-showet, hvor alle børn har lejlighed til at deltage aktivt, opføres for alle pladsens gæster.

Børnenes campingplads

Løkken Klit Camping og Hytteby er kendt som pladsen, der gør alt for sine børne-gæster. ”Vores erfaringer er, at når børnene har det sjovt og tiden flyver af sted, så har forældrene det også rart. De slapper af og hygger sig velvidende, at deres børn nyder campingferien i selskab med andre børn og pladsens medarbejdere, der hjælper børnene på vej”, forklarer Kurt Lemvard. Ud over indianer-temaet har Løkken Klit Camping og Hytteby masser af andre aktiviteter for børnene – herunder eget 300 m2 store udendørs badeland med opvarmet vand, bølger, vandrutsjebane, børnebassin og super moderne badefaciliteter.

Kontakter


Emner


Livsstil