PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/uge-46-er-ikke-nok-julekalender-for-iv%C3%A6rks%C3%A6ttere-14635

Uge 46 er ikke nok - julekalender for iværksættere

Pressemeddelelse december 4, 2012 Erhverv

Årets julekalender for iværksættere byder på 24 dage, 24 indlæg og 24 deltagere.

Lars bachmann presse web

Årets julekalender til iværksættere bliver nu afviklet for tredje år, og der er masser af god inspiration at hente, lover idémanden Lars Bachmann.

- Det er en hemmelighed, hvem der gemmer sig bag lågerne. Overraskelser er jo en naturlig del af julestemningen, siger Lars Bachmann, der med julekalenderen for iværksættere 2012 gentager succesen fra de forrige år.

Han afslører dog at der gemmer sig både kendte foredragsholdere, forfattere, serieiværksættere, politikere, etablerede erhvervsfolk samt små og store iværksættere bag lågerne. Skal jeg løfte sløret en lille smule, så kan nævnes personer som Lars Seier Christensen og Martin Thorborg, men alle kommer med kvalificerede indspark om iværksætteri.

Uge 46 er ikke nok 

Jeg synes, vi skal have mere fokus på iværksætteri i Danmark, og som det ser ud lige nu, får vi for alvor brug for noget at leve af i fremtiden, og det er blandt andet dét de danske iværksættere knokler for at skabe. Ud over at tage ansvar og skabe deres egen arbejdsplads, skaber mange af dem også arbejdspladser til flere andre, fastslår han.

- Jeg ser denne julekalender som en naturlig forlængelse af den landsdækkende kampagne for iværksættere ”uge46”. En uge om året er ikke nok, derfor er det oplagt at sætte fokus på iværksætteri i hele december også, vurderer han.

For at holde julekalenderen fri af kommercielle interesser har Lars Bachmann valgt at placere den på sin private blog på larsbachmann.dk.

- Jeg glæder mig til selv at blive inspireret dagligt af andre iværksættere i december. Det er mit håb, at alle, som enten er iværksætter eller har en lille iværksætter i maven, vil læse med hver dag frem til jul. Forhåbentlig kan julekalenderen være med til at skabe grobund for at vi bliver flere iværksættere, som på sigt kan skabe arbejdspladser i Danmark, slutter Lars Bachmann og tilføjer et velment ”Glædelig jul”.

Iværksætter julekalenderen kan følges fra d. 1. december på: http://www.larsbachmann.dk/tag/julekalender

Kontakter


Emner


Erhverv