Udvider succes med bonus på gaveguide
Pressemeddelelse marts 15, 2006 HelseInteressen for Imerco-kædens elektroniske gaveguide har de seneste år været så stor, at den landsdækkende isenkramkæde nu udvider perioden, hvor kunderne får 5% bonus på alle gaver, der er købt fra gaveguiden.
5% mere at fejre
Med en Imerco gaveguide undgår man at give eller få dobbeltgaver, og samtidig er gaveguiden i foråret og sommerperioden udvidet med en bonusordning. Den går ud på, at værten eller værtsparret efter festen får 5% i bonus på alle de gaver, der er købt gennem gaveguiden.
I år er den populære service udvidet, dels for at tilgodese sommerens mange brudepar, men også for at signalere at Imercos gaveguide kan bruges til fødselsdage, jubilæer og andre festlige anledninger.
Bonussen fremsendes i form af et gavekort til Imerco. Så selv om de sidste gæster er gået hjem, er der stadig noget at glæde sig til.
Gå ned i den lokale Imerco
Gaveguiden fungerer ved, at man i den lokale Imerco-butik finder frem til, hvad man ønsker sig. Personalet lægger så ønskesedlen ud på kædens IT-system, hvor alle landets knap 140 Imerco-butikker har mulighed for at hente en ajourført ønskeseddel frem på skærmen, når de, der ønsker at give en gave, kommer ind for at købe den.
Bonusordningen i Imerco gælder for alle ønskelister, der er oprettet fra 27. februar til og med 29. juli 2006. Festen skal blot være afviklet, og gaverne købt inden udgangen af 2006. Så selv om man først har planlagt bryllup eller anden festlighed til efteråret, kan man altså alligevel godt få glæde af de 5% bonus.
(fakta)
Vi bliver gift om sommeren
Jan1336
Feb1642
Mar1835
Apr2775
Maj4711
Jun4080
Jul4904
Aug6399
Sep3718
Okt2621
Nov1717
Dec 1973
Vielser 2004 (kilde: Danmarks Statistik)
Emner
Helse