PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/udsatte-legene-lever-videre-10836

Udsatte Legene lever videre

Pressemeddelelse juli 30, 2010 Sport

Verdens første ”Ulympiske Lege” for socialt udsatte mennesker Udsatte Legene 2009 i Odense har fået sin efterfølger med Social Inclusion Games i Twente.

Den danske model for idræt for socialt udsatte mennesker er blevet adopteret af det Hollandske Socialministerium, som har bevilget penge til en treårig satsning på idræt for socialt udsatte efter den danske model. Social Inclusion Games 2010 skyder processen i gang med massiv dansk deltagelse. 

Landsforeningen af VæreSteder (LVS) og Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) har tilbudt klubberne under IDVI transport til Social Inclusion Games 2010 i Holland. Social Inclusion Games er en opfølgning på sidste års Udsatte Lege som de to organisationer stod bag. 

48 af vores knap 100 idrætsklubber har taget imod tilbuddet. Det betyder, at 746 deltagere fordelt på 15 busser med 29 opsamlingssteder søndag morgen drager mod Universitet i Twente, som danner rammen om verdens største idrætsbegivenhed for socialt udsatte mennesker.

Deltagelsen i Social Inclusion Games er et vigtigt led i IDVIs bestræbelser på at skabe lokale, ugentlige idrætstilbud og en egentlig idrætskultur på væresteder, behandlingssteder og boformer overalt i Danmark. 

Social Inclusion Games 2010 er støttet af Den Internationale Olympiske Komité.

Den danske delegations rejse er støttet af Socialministeriet, som et initiativ i EUs Fattigdomsår.

For en kommentar om idrættens positive effekter for socialt udsatte mennesker kontakt Cliff Kaltoft, sekretariatschef i LVS på 2147 3965.

Læs mere om Social Inclusion Games 2010 på www.socialinclusiongames.info

Kontakter


Nico Hansen

Konsulent
Landsforeningen af VæreSteder
nico.*********** Vis...
61208*** Vis...

Emner


Sport