PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/udsat-i-udkantsdanmark-folketingspolitikere-g%C3%A6ster-v%C3%A6rested-til-v%C3%A6lgerm%C3%B8de-20349

Udsat i udkantsdanmark: Folketingspolitikere gæster værested til vælgermøde

Pressemeddelelse juni 10, 2015

Landsforeningen af VæreSteder afholder, i samarbejde med værestedet Solstrålen i Fredericia, et vælgermøde med deltagelse fra de fire folketingspolitikere Eva Kjer Hansen (V), Karina Lorentzen (SF), Karina Adsbøl (DF) og Karen Klint (S).

På vælgermødet vil de fire politikere svare på, hvordan de vil tale de udsatte udkantsdanskeres sag på Christiansborg i de kommende år.

Baggrunden for arrangementet er et stigende københavnerfokus i forhold til socialt udsatte. Hovedstadsområdet er kraftigt overrepræsenteret i en lang række råd og udvalg, og indsatserne fokuseres i høj grad mod de større byer og især hovedstaden, mens de udsatte i udkantsområder bliver glemt og således er dobbelt udsatte.

"Med dette arrangement sætter vi fokus på den skævvridning, der sker på udsatteområdet. Hjemløse, misbrugere, psykisk syge og andre socialt udsatte bliver glemt i mange henseender, men udsatte udkantsdanskere bliver dobbelt glemt. De har generelt færre og dårligere tilbud og muligheder, end de, der bor i hovedstaden. Og i mange af de råd og udvalg, der er nedsat på området, er næsten alle repræsentanterne fra København", udtaler Cliff Kaltfoft, sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder. 

Vælgermødet finder sted d. 12/6 fra kl. 16 på:                       

Værestedet Solstrålen, Jyllandsgade 10 C, 7000 Fredericia

Dagens program lyder:

16.00-1610       Velkomst og oplæg om ’det skæve Danmark’ – og de glemte udsatte i provinsen.
                       v. Cliff Kaltoft, sekretariatschef i LVS

16.10-16.30      Oplæg (5 min.) fra hver af de fire politikere

16.30-17.15      Spørgsmål fra salen

17.15-17.25      Afsluttende ord fra hver af de fire politikere

17.25-17.30      Afslutning og tak for i dag

Ordstyrer:        Cliff Kaltoft, Sekretariatschef i LVS

Se også vedhæftede plakat, som er hængt op på væresteder og i byerne i trekantsområdet.

www.vaeresteder.dk

Kontakter


Cliff Kaltoft

Sekretariatschef
Landsforeningen af VæreSteder
cliff******** Vis...
2147**** Vis...