PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/udf%C3%B8r-patogentesting-enkelt-og-nemt-13493

Udfør patogentesting enkelt og nemt

Pressemeddelelse april 30, 2012 Elektronik

3M Fødevaresikkerhed lancerer innovativt Molecular Detection System til farlige fødevarebårne patogener

Mds hand montasje

Efter i årtier at have transformeret fødevareindustrien med 3M™ Petrifilm™ Plader revolutionerer 3M endnu engang industrien – denne gang inden for patogen-detektion.  I dag lancerer 3M Fødevaresikkerhed  3M™ Molecular Detection System: en hurtig, præcis og brugervenlig metode til detektion af farlige patogener som Salmonella, E. coli O157 og Listeria, der kan tvangslukke virksomheder og true den offentlige sundhed. 

 3M Molecular Detection System, der nu er tilgængeligt på det globale marked, er baseret på en innovativ kombination af unikke teknologier, der involverer isotermisk DNA-forstærkning og detektion af morild.  Systemet er blevet designet med fokus på 3M kundernes testbehov, hvilket har resulteret i et kompakt, enkelt og robust system, der tilbyder enkel implementering og minimale vedligeholdelseskrav, uden at der er gået på kompromis med præcision og pålidelighed.

 "Med afsæt i 3M's tradition for innovation, som bygger på et tæt samarbejde med vores kunder, mener vi, at vi har fundet en revolutionerende løsning, der muliggør en hurtigere og mere enkel måde til præcist at påvise patogener," siger Francine Savage, vicepræsident og administrerende direktør for 3M Fødevaresikkerhed.  "Ligesom med 3M Petrifilm Plader er det lykkedes at kombinere det avancerede med simplicitet, dermed optimerer 3M Molecular Detection System teknikerens tid og produktivitet, hvilket øger effektiviteten, beskytter varemærker og sikrer den offentlige sundhed."

 Præcise, fejlfrie resultater i en kompakt enhed

3M Molecular Detection System leverer meget præcise resultater ved at fokusere på og forstørre nukleinsyrer i opformerede prøver.  Den automatiserede teknologi er blevet testet med et udvalg af fødevaretyper, inklusive landbrugsvarer, kødvarer, forarbejdede fødevarer, dyrefoder og fødevarebearbejdningsrelaterede miljøprøver. Instrumentet er strømlinet og kompakt – det fylder mindre end en bærbar computer, hvilket gør det let at transportere og tilpasse til forskellige laboratoriemiljøer.

 "Test for patogener er nu blevet enkelt og billigt," siger Niki Montgomery, global marketingsdirektør hos 3M Fødevaresikkerhed.  "Fødevarevirksomheder vil få stor glæde af systemets omkostningseffektive præcision og hurtige resultater, der minimerer laboratoriets driftsstop.  Der kan nu testes for flere organismer på en gang, og det er udviklet med henblik på at hjælpe vores kunder til, at skulle lave færre tests og kunne tage kritiske beslutninger hurtigere."

 Der er tre tilgængelige analyser, med valideringstiltag undervejs

Som en del af 3M Molecular Detection System platformen vil individuelle, patogenspecifikke analyser eller proceduretest blive tilbudt som et testsæt.  Hvert analyse testsæt bruger samme software brugerflade og samme DNA-ekstraktionsprotokol for test med en eller 96 prøver pr. kørsel.   Analyser for Salmonella, E. coli O157 (inklusive H7) og Listeria kan købes med det samme. En test for Listeria monocytogenes forventes at blive klar i efteråret 2012. 3M vil fortsætte med at investere i udviklingen af en omfattende produktserie med testløsninger, der dækker kundernes behov.

  "I vores evaluering af analysen til Listeria-arter syntes vi godt om systemets enkelthed samt dets hurtige levering af resultater efter opformering af prøver," siger Dr. Martin Wiedmann, professor ved Cornell Universitetets afdeling for fødevarevidenskab, som undersøgte systemets analyser af prøver taget fra lokaliteter med kød-, fiske- og skaldyrsbearbejdning samt detailhandler. "Dette system illustrerer tydeligt potentialet for isotermiske metoder til hurtig detektion af fødevarebårne patogener."

 For mere information, se www.3M.com/3MMolecularDetectionSystem

3M Fødevaresikkerhed er en ledende virksomhed inden for innovative løsninger, der hjælper fødevare- og drikkevareindustrierne med at optimere produktkvalitet og -sikkerhed for god forbrugerbeskyttelse. 3M Fødevaresikkerhed tilbyder totale løsninger. der reducerer risici, øger produktionseffektivitet og gør en forskel på indtjeningen.

3Mser mulighederne i nye ideer og omdanner dem til tusindvis af nyskabende produkter.  Firmaets tradition for kreativt samarbejde inspirerer til en konstant forsyning af indflydelsesrige teknologier, der gør livet nemmere. 3M er det innovationsfirma, der aldrig holder op med at præsentere nye ideer. 3M har en årlig omsætning på $27 milliarder, omkring 80.000 ansatte over hele verden og divisioner i mere end 65 lande. For mere information, besøg www.3M.com eller følg @3MNews på Twitter.

###

 

Emner


Elektronik