PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/uddannelsesmuligheder-for-unge-med-s%C3%A6rlige-behov-23907

Uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov

Pressemeddelelse september 5, 2017 Særlige behov Specialuddannelse Spastiker Autisme Asperger Særligt tilrettelagt uddannelse Aspergers Adhd Handicap Downs syndrom Uddannelse Uddannelsesmesse Stu

Specialuddannelser fra hele Sjælland samles i Roskilde, når uddannelsesmessen Specialkompasset bliver afholdt

Elleslettegård2

Uddannelsesmessens formål er at informere unge, der ikke kan gå den ordinære uddannelsesvej om de forskellige uddannelsestilbud, der eksisterer for dem. Pårørende, sagsbehandlere, vejledere og andre fagfolk er også meget velkomne.

”Det kan være svært at finde rundt i de tilbud og de uddannelsestyper, der findes på specialområdet,” fortæller projektleder Jacob Porse. ”Vi vil gerne hjælpe med at klæde de unge og deres voksne på til fremtiden. Det er muligt, det kan være svært at få lige den uddannelse og det sted, man allerhelst vil, men man får chancen for at pejle sig ind på interesser og linjer. Bare det at vide, at de her tilbud findes, kan være en hjælp, når man skal tale uddannelse fremover.”

På Specialkompasset vil de besøgende kunne møde op mod 50 uddannelsesinstitutioner, nuværende elever og vejledere.

Oplægsprogram

For fagfolk og forældre er der desuden mulighed for at tilmelde sig et bredt oplægsprogram, hvor man fx kan høre om jobgaranti til unge autister, om specialefterskolernes rolle, hvorfor socialøkonomi er en god ide, hvordan man skriftligt dokumenterer elevernes fremskridt og ikke mindst møde bloggeren AutismePlusFar. Se hele oplægsprogrammet på http://specialkompasset.dk/oplægsprogramroskilde.html

Der er gratis adgang til uddannelsesmessen som foregår i Roskilde Kongrescenter d. 20. og 21. september, og alle er velkomne, lyder det fra arrangørerne.

”Alle med interesse for specialuddannelsesverdenen kan få glæde af at komme forbi Roskilde,” fastslår Jacob Porse. ”Vi vil rigtig gerne vise, at det her område står sammen om at tilbyde de bedst mulige rammer for de unge.”

Midlertidig arbejdsplads

Specialkompasset er mere end et informationstilbud. Det er også en midlertidig arbejdsplads for nogle af målgruppen.

”Det er vigtigt for os at afholde en messe, hvor vi også involverer den gruppe unge mennesker, som messen handler om,” fortæller Jacob Porse. ”Så vi har indgået samarbejder med flere forskellige af vores udstillere om at hjælpe os med arbejdskraft. Fx har vi haft hjælp til databasearbejde og udsmykning af vores kontor. Under messen er det planen at vi har unge til at hjælpe i informationen, til at uddele materialer, til at underholde i pausen og til at assistere med opbygning og nedtagning af messeområdet.”

Følg Specialkompasset på specialkompasset.dk og på http://www.facebook.com/Specialkompasset/

For yderligere information:

Kommunikationsansvarlig

Christina Qvistgaard

93 63 01 90

[email protected]

Projektleder Jacob Porse

91 89 85 10

[email protected]

Kontakter


Emner


Særlige behov Specialuddannelse Spastiker Autisme Asperger Særligt tilrettelagt uddannelse Aspergers Adhd Handicap Downs syndrom Uddannelse Uddannelsesmesse Stu