PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/uddannelseskaravanen-bes%C3%B8ger-igen-gymnasier-og-handelsskoler-med-uddannelser-og-virksomheder-7794

UddannelsesKaravanen besøger igen gymnasier og handelsskoler med uddannelser og virksomheder

Pressemeddelelse september 7, 2009 Uddannelse

Forestil dig, at du som ung gymnasieelev kan møde videregående og private uddannelser, virksomheder, Politiet og Forsvaret direkte på din egen skole, for at høre om de mange spændende fremtidsmuligheder du har for job og uddannelse.

Det er det, som 25.000 elever rundt om på landets almene gymnasier, HF og handelsgymnasier i de kommende 10 uger får mulighed for, når UddannelsesKaravanen besøger deres skole. Arrangementerne giver eleverne et godt indblik i de mange fremtidsmuligheder, som uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet kan tilbyde de unge.

På trods af internettes mange muligheder for at søge information, så giver det direkte møde med rigtige mennesker af kød og blod, mulighed for at sanse og spørge om nogle helt andre ting, end den information der typisk findes på nettet. På den måde får de unge rig lejlighed til at spejle sig i de repræsentanter de møder blandt de mange deltagere på UddannelsesKaravanen, hvad enten det er fra universiteter, virksomheder, højskoler og mange andre. Her kan de unge stille alle de spørgsmål de vil og spørge ind til uddannelsernes eller praktikpladsernes indhold og opbygning, fremtidsmuligheder, studie- eller arbejdsmiljø … og hvordan en ’typisk tirsdag’ foregår. Når UddannelsesKaravanen efter arrangementet har spurgt eleverne om deres udbytte af UddannelsesKaravanens besøg, så siger 55% af de unge, at de opdagede nogle uddannelses- og jobmuligheder, som de ikke kendte eller havde været opmærksomme på før. Eleverne er også særdeles glade for, at møde uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, som en skemalagt aktivitet på deres egen skole, da de ofte ikke selv får opsøgt, eller har mulighed for at opsøge, de repræsentanter som UddannelsesKaravanen giver mulighed for at møde. Se alle deltagerne samt hvilke gymnasier og handelsgymnasier, der bliver besøgt på: www.uddannelseskaravanen.dk

Kontakter


Emner


Uddannelse