PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ud-i-verden-med-dans-af-en-anden-verden-2287

Ud i Verden med dans af en anden verden

Pressemeddelelse februar 10, 2006 Kultur

Danskerne er vilde med dans for tiden. Tilsyneladende ud over alle grænser

Den internationalt anerkendte koreograf og danser Kitt Johnson er en efterspurgt afholder af workshops og masterclasses. Herhjemme følger en stadig større gruppe, der interesserer sig for moderne dans, hendes undervisning og workshops. Det er eksempelvis blandt disse danseentusiaster, at vi nu får forespørgsler om at deltage i nogle af Kitt Johnsons workshops i udlandet.

Aktiv ferie?
Til sommer er der mulighed for at deltage i 2 workshops med Kitt Johnson i henholdsvis London og Chania på Kreta 2 populære feriedestitationer. Til begge destinationer kan der fås prisbillige rejser med eller uden ophold.

I perioden 1.-4. juni '06 afholdes workshoppen ”Experimentarium” i regi af butoh-koreograf og danser Marie-Gabrielle Rotie. Pris for kurset: GBP 130,-

Studio KER i Chania på Kreta har inviteret Kitt til at undervise i perioden 3.-8. juli 2006. Workshoppen ”Solo Creation” udforsker, som titlen indikerer, skabelsen af soloarbejder. Pris for kurset: EUR 180,-

”Dette er en enestående mulighed for at dyrke interessen for dans under lidt mere eksotiske forhold, end dem vi er vant til herhjemme. Og så er der god mulighed for at knytte nye venskaber med danseenstusiaster under fremmede himmelstrøg”, udtaler Peter Jentzsch, producent for Kitt Johnson X-act.

Prøv det af, før du rejser!
Skulle man have fattet interesse for at se, hvad en workshop med Kitt Johnson indeholder, er der mulighed for et par timers introduktion i forbindelse med den kommende forestilling ”Palimpsest”, som har premiere den 20. februar på Kaleidoskop K2 på Østerbro:

26. februar 2006 - fra kl. 16.00
Workshop for begyndere
Deltag i en kort workshop, og få en dybere forståelse for tankerne bag forestillingen ”Palimpsest”. Workshoppen er bygget op som en kort introduktion til Body Mind Centering (BMC). Efter workshoppen bydes på en let anretning, og arrangementet rundes af med at se forestillingen. Pris kr. 295,-

Kitt Johnson
- er koreograf og danser med bag-grund i eliteidræt, moderne og ny dans, martial arts, tysk eks-pressionisme og butoh. Med denne ballast som udgangs-punkt, og ved at inddrage lyd, lys og rum på lige fod med dansen, har hun udviklet et stærkt per-sonligt udtryk.

I sine forestil-linger skaber hun intense og over-rumplende situa-tionsbilleder, som går på opdagelse i de dybe lag af menneskets natur.

Kitt Johnson X-act har høstet stor anerkendelse herhjemme som i udlandet. Kom-pagniet har blandt andet modtaget Statens Kunstfonds pris 99, Årets Reumert 03 og figurerede på New York Times top 10 liste over årets danseop-levelser 03, affødt af en af de mange inter-nationale turné-besøg.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst undertegnede.

Kontakter


Emner


Kultur