PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/trifina-holding-k%C3%B8ber-deducta-a-s-og-j%C3%B8rgen-lindegaard-bliver-ny-bestyrelsesformand-11280

Trifina Holding køber Deducta A/S og Jørgen Lindegaard bliver ny bestyrelsesformand

Pressemeddelelse november 3, 2010 PR

Trifina Holding har købt aktiemajoriteten i online marketing og webbureauet Deducta A/S. Selskabet har siden 2001 skabt sig en position som et af de absolut førende bureauer inden for rådgivning, optimering og implementering af online løsninger.

Deducta A/S vandt i 2010 to af de mest attraktive priser ved Danish Internet Awards i kategorierne ”Effektpris Søgeord” og ”Årets Search Marketing Bureau”. Kundeporteføljen inkluderer nogle af de største virksomheder i Danmark og i forsommeren vandt Deducta en millionkontrakt med den norske næringsmiddelkoncern Tine.

Deducta’s to hidtidige direktører Steen Enegaard og Kim Alsbæk fortsætter som partnere i virksomheden og de vil sammen med nyansatte Henrik Astrup Sørensen udgøre den fremtidige ledelse.

”I den senere tid har Deducta vundet adskillige store kontrakter i Danmark og Norge. Det er vores ambition at fortsætte denne vækst ikke kun i Danmark men også i resten af Skandinavien og på sigt Europa. Dette stiller øgede krav til både økonomisk formåen og ledelsesmæssige ressourcer. Det er derfor meget glædeligt at Trifina har besluttet at investere både penge og kompetencer i Deducta. Med Jørgen Lindegaard som ny bestyrelsesformand får vi tilført den erfaring som vil være en afgørende faktor i relation til vores fremtidge ambitioner” siger Steen Enegaard, der som en ejerne nu har solgt ud af sine aktier.

Trifina Holding købte tidligere på året mediebureauet Aduco Agency og de nye ejere ser flere synergier mellem de to virksomheder. Alligevel bliver der ikke tale om en egentlig sammenlægning eller reduktioner i forhold til medarbejderne. Derimod forventes det at der i det kommende periode skal ansættes flere nye medarbejdere.

På en ekstraordinær generalforsamling er en af ejerne bag Trifina Holding, den tidligere koncernchef for ISS, Jørgen Lindegaard blevet udpeget som ny bestyrelsesformand for Deducta A/S.

”Trifina Holding besluttede tidligere på året at gå ind i mediebranchen. Da nu muligheden for at købe en majoritet af aktierne i Deducta opstod, var vi hurtigt klar over at dette var en helt unik situation. Deducta har en imponerende række af brancheledende store virksomheder som kunder og kompetencerne på online marketing området er efter vores mening blandt de absolut bedste i landet. Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af virksomheden og jeg er overbevist om, at vi sammen går en meget spændende fremtid i møde” siger Jørgen Lindegaard.

Der vil ikke være nogen umiddelbare ændringer i forhold til kunder og samarbejdspartnere ligesom virksomheden fortsat vil have adresse på Gammel Vartov Vej i Hellerup.

Deducta A/S

Deducta er et førende Full Service Search Marketing og Digitalt Bureau inden for online forretningsrådgivning. Vores fokus er altid, at sikre vores kunder forretningsmæssige resultater og en uvildig, loyal, strategisk og operationel samarbejdspartner. Derfor indgår effektmåling altid som en naturlig del af vores arbejde.

Deducta arbejder ud fra en veldefineret optimeringsmodel. Denne metodiske fremgangsmåde sikrer en høj kvalitet og standard i alle vores arbejdsprocesser.

Fra opstarten i 2001 til i dag har Deducta skabt sig en absolut førerposition inden for online forretningseffektivitet. Et kernepunkt for alle vores medarbejdere er den forretningsmæssige forståelse. Uden at forstå vores kunders forretning, kan vi heller ikke hjælpe dem til at få maksimal effekt og udbytte.

Den solide forretningsforståelse kombineret med nytækning og så det princip, altid at dokumentere resultaterne overfor vores kunder, har gjort Deducta til en solid, tryg og langsigtet samarbejdspartner for vores kunder.

Deducta er en Full Service Provider og leverer rådgivning, optimering og implementering af online løsninger.

Kontakter


Jørgen Lindegaard

Bestyrelsesformand
Deducta A/S
se@de******** Vis...
40 50****** Vis...

Emner


PR