Tre helt nye værktøjer for læsehæmmede vises på en landsdækkende ”turné”
Pressemeddelelse april 11, 2005 UddannelseFørst seminar bliver i Vejle.
Næsten 20% af befolkningen er enten ordblinde eller har besvær med at læse. Derfor var det meget aktuelt, da TV2-nyhederne den 3. februar i år viste et spændende indslag om tre usædvanlige læse-værktøjer til ordblinde og læsehæmmede: Et helt nyt og genialt alfabet ”Chriba-alfabetet”, der gør det meget hurtigere at lære at læse. En lille ”kuglepen” kaldet Handy Eye, som f.eks. kan tages med på indkøb, hvorefter den scanner etiketterne på varerne og oplæser dem via små høretelefoner. Og et computerprogram ”LingoScan”, der scanner og oplæser aviser og bøger.Det er disse nyheder samt opfinderne bag, der nu også præsenteres på en ”Ordblinde-dag” rundt i landet, hvor private mennesker, men også skoler og kommuner er velkomne.
Chriba-alfabetet
-Metoden er fantastisk, og vi er meget glade for den, siger lærer Susanne Graae fra Margretheskolen i Maribo, der har elever på alle niveauer til specialundervisning. Vi tog Chriba i brug ved skoleårets begyndelse og kan nu sætte alle børnene til at skrive på computer efter et almindeligt tekstoplæg, mens der tidligere var elever, som kun kunne skrive efter blokbogstaver.
LingoScan
På Skipper Clement Skolen i Ålborg er 18-årige Martin Søndergård begejstret for LingoScan:
- Oplæser-programmet har gjort det lettere for mig at forstå mine lektier i bl.a. dansk og engelsk. Nu kan jeg bruge tiden på at analysere teksterne i stedet for at skulle bruge al min tid til bare at lære og forstå indholdet. Og så er det hele meget brugervenligt sat op.
Turnéen starter i Vejle, hvor alle er velkomne enten den 13. eller den 14. april i tidsrummet kl. 14 17. Det hele foregår i Amtscentret for Undervisning i Vejle, Damhaven 13 A. Entre kr. 75,- pr. deltager.
Yderligere informationer og tilmelding kan ske hos opfinderen af Chriba-alfabetet John Christensen på telefon 20 31 34 10 eller hos hovedtaleren Stig Rex Andersen på
telefon 57 52 93 90.
Kontakter
Emner
Uddannelse