PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tre-fynske-piger-g%C3%B8r-en-forskel-660

Tre fynske piger gør en forskel

Pressemeddelelse juni 30, 2004 Helse

Tre fynske piger står i spidsen for firmaet Novasel EU, der har som varemærke at sælge naturprodukter, der virkelig gør en forskel. Blandt andet arbejder de på at fjerne de bakterielle farer, der lurer på sygehusene

Udsyn præger tremandsfirmaet Novasel, der har adresse i Skårup på Fyn og  udsigt over åbne marker og Skårupøre Sund. Inden for arbejder direktør Kirsten Jorsal og medarbejderne Annette Nielsen og Petra Gade intenst med at få stadigt flere af de danske forbrugere til at slå øjnene op for Novasels produkter, der alle har den fordel, at de vitterligt gør en forskel.

Vi ved godt, det er noget af en jungle, vi har bevæget os ind i. Der findes masser af naturprodukter på markedet, som vi er oppe imod. Men vi håber, kunderne finder ud af, at vi er dybt seriøse og kvalitetsbevidste. Vi har en klar målsætning om, at vi kun markedsfører produkter, hvor virkningen er dokumenteret og afprøvet, siger Kirsten Jorsal, der er markedsøkonom og drevet af en trang til at sætte ting iværk.

Selv om firmaet kun har eksisteret i godt et år, har de tre medarbejdere hver  især masser af erfaring fra branchen. De har alle tidligere arbejdet i andre firmaer, der forhandler naturprodukter. Blandt andet hos Australian Bodycare, hvor de tre pigers livsbaner krydsede hinanden. De fandt hurtigt sammen, måske fordi de alle tre er tændt af ideen om, at de kan bidrage til at give folk et bedre liv.
- Vores produkter er ikke mirakelmidler. De er udviklet til at hjælpe folk, der har et problem ind- eller udvortes. Vi skal hjælpe folk tilbage i naturlig  balance, siger Kirsten Jorsal og understreger samtidigt, at Novaselpigerne ikke ser sig selv som frelsende engle.
- Vi forventer og håber bare, at vi kan påvirke folk i en positiv retning. Og det er helt afgørende for os, at vi ikke går på kompromis med kvalitet og seriøsitet. Derfor er alle vores produkter, produceret efter samme retningslinjer som lægemidler, selv om det er kosttilskud og hudplejemidler, forklarer Kirsten Jorsal.

Træt af bivirkninger
Netop kvalitet og dokumentation er et must for Annette Nielsen. Hun arbejdede i godt 18 år som farmakonom i apoteksverdenen, før hun skiftede sit trygge job ud med en noget mere usikker, men også udfordrende hverdag på den anden side af skranken med salg af kosttilskud og andre naturprodukter til blandt andre apotekerne.

- I apoteksverdenen er jeg flasket op med kravet om dokumentation, seriøsitet og rådgivning af kunder. Dog var jeg efterhånden noget misfornøjet med at sælge så meget syntetisk fremstillet medicin og høre om alle de bivirkninger, at mine interesser mere og mere gik i retning af at finde alternative behandlingsmuligheder og produkter. Derfor var det en let beslutning for mig, i stedet at engagere mig i at hjælpe folk til at få adgang til vores veldokumenterede kosttilskud og hudplejeprodukter, siger Annette Nielsen.

Samme holdning til produkterne har Petra Gade. Hun er cand. merc. og er altså uddannet til at markedsføre produkter.
- Det er trods alt sjovere, at man med god samvittighed markedsfører produkter, der holder, hvad de lover. Det er bestemt en fordel og gør det mere spændende, at vi kan fremvise gode resultater. Vi får det bekræftet hos de mange forbrugere, der ringer til os hver dag og fortæller deres historier om produkterne. Det fortæller mig, at det gør en forskel, når vi lægger så stor indsats i formidling af viden omkring produkterne, siger Petra Gade.

Musling mod gigt
Novasel-pigernes udsyn bliver åbenbart, når man kigger på, hvor de henter nogle af firmaets produkter. I Australien er de tæt forbundet med de førende forskere i den gammelkendte lægeplante Melaleuca alternifolia, også kaldet Tee Tree Oil. En stor del af Novasels produkter er baseret på netop denne olie. Fra det samme verdenshjørnes nærliggende farvand omkring New Zealand henter de fynske piger et kosttilskud baseret på ekstrakten af den grønlæbede musling. Produktet hedder Original muslingeolie og indtages af mange i stedet for den ellers så populære fiskeolie. Fælles for Tee Tree Oil og Original muslingeolie er, at det er naturprodukter, der har været kendt og brugt af de lokale befolkninger i århundreder. De australske aboriginals har så vidt vides altid benyttet blade fra Melaleuca alternifolia, der vokser i et særligt sumpområde. Når de lagde plantens blade på deres sår og rifter, undgik de betændelse og huden helede hurtigt op. Maorierne i New Zealand har så lang tid, nogen kan huske tilbage med uhyre gode resultater spist den grønlæbede musling for at undgå gigt.

Bakterier på hospitalerne
Udviklingen af de produkter, Novasel sælger i dag, bygger på de gammelkendte erfaringer, kombineret med helt ny forskning. Også her viser de fynske piger deres udsyn, der ikke bare er geografisk. De tænker visionært, når det handler om brugen af deres produkter. Blandt andet er de i gang med at opdyrke et marked for klinisk hudpleje på hospitalerne, der har store problemer med multiresistente bakterier, som ofte gør patienterne syge.
- Forskere og hospitaler ser en stor mulighed for at bevise, at Novasels sæbeprodukter kan reducere antallet af sekundære infektioner til glæde for både patienter og sundhedsvæsenet. Netop nu er en forskergruppe ved at lægge sidste hånd på forarbejdet til en undersøgelse, som forventes at gå i gang inden udgangen af 2004. Og i Australien begynder tre hospitaler i løbet af de næste par måneder at anvende Novasels sæbeprodukter til daglig hygiejne, fortæller Annette Nielsen. Novaselpigernes seriøsitet understreges af, at almindelige forbrugere kun kan købe firmaets produkter hos Matas, i helsekostforretninger og på udvalgte apoteker.

FAKTA
Novasel sælger også kosttilskudet eye q, der er et helt nyudviklet produkt, baseret på førende fedtsyreforskeres nyeste opdagelser. eye q består af  kirunalolie og kæmpenatlysolie og benyttes med fordel af folk med koncentrations- og indlæringsvanskeligheder.

Nova TTO, Tee Tree Oil-serien består af ren TTO, flydende sæbe, sæbefri vask, lotion, shampoo og balsam samt SaluFem glidecreme og vaginalgel.

Billedtekst:
Novasel-pigerne holder til på det skønne Sydfyn. Fra venstre er det Annette
Nielsen, Kirsten Jorsal og Petra Gade.

Kontakter


Emner


Helse