PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tre-finalister-dyster-om-jubil%C3%A6umsudgaven-af-dansk-landskabspris-26873

Tre finalister dyster om jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris

Pressemeddelelse oktober 25, 2021 Landskabsarkitekter Dansk Landskabspris Grøn omstilling Byggeri Landskabsarkitektur Klimahåndtering Bæredygtighed

Gellerup Ny Naturpark, Forpladsen ved K.B. Hallen og Remiseparken er finalister til jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris. Vinderen kåres d. 18. november ved et prisarrangement i Valencia-bygningen i København. Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter.

DL finalist 21 01
Gellerup Ny Naturpark af SLA er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering: SLA/COAST

En 130.000 kvadratmeter naturpark i et alment boligområde, en ny forplads til en ikonisk, nyrestaureret hal og en transformation af en park i et tidligere udfordret område: Ny Gellerup Naturpark af SLA, Forpladsen ved K.B. Hallen af Marianne Levinsen Landskab og Remiseparken af BOGL er finalister til jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris. Prisen er på 50.000 kroner og uddeles til et prisuddelings- og debatarrangement torsdag d. 18. november i Valencia-bygningen i København.

Landskabsarkitekterne har momentum
Landskabsarkitekterne har momentum, og for at fejre landskabsarkitekturens samfundsmæssige betydning uddeler Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske landskabsarkitekter i år for 10. gang Dansk Landskabspris. Juryen består af en repræsentant for hver af de tre organisationer samt to uvildige medlemmer. I løbet af sensommeren og det tidlige efterår har juryen gennemgået de indstillede projekter og indstiller Ny Gellerup Naturpark, Forpladsen til K.B. Hallen og Remiseparken som finalister til Dansk Landskabspris.

Steen Himmer, landskabsarkitekt MPN i Gladsaxe Kommune og repræsentant for Park- og Naturforvalterne, er talsperson for juryen og fortæller, at juryen er imponeret over årets indstillinger. ”Det er et meget stærkt felt af projekter, der er indstillet til jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris, og alle i juryen er dybt imponerede over niveauet af de indstillede projekter,”fortæller han. ”Det har bestemt ikke været let at finde frem til de tre finalister, men ikke desto mindre synes vi, at de på hver deres måde repræsenterer noget af det ypperste på den aktuelle danske landskabsarkitekturscene.”

Landskabsarkitekterne forholder sig til samfundsmæssige problemstillinger
De tre finalister viser, hvordan landskabsarkitekter arbejder med at løse samfundsmæssige problemer som blandt andet klimaudfordringerne og sociale forhold. Med udgangspunkt i en omfattende borgerinddragelsesproces løser Gellerup Ny Naturpark uderummenes sociale, fysiske og miljømæssige udfordringer ved at etablere en sammenhængende og frodig bypark, der giver plads til mennesker, dyr og planter. Forpladsen ved den nyrestaurerede K.B. Hallen skaber sammenhæng og fungerer i dagligdagen som en plads for ophold og uformelle møder, mens den ved forskellige koncerter og events fungerer som et samlende ankomstrum for en bred skare af borgere. I Remiseparken viser et kombineret kultur-, bevægelses- og naturlandskab, at grønne byrum med et samlet greb kan klimasikre byer, øge biodiversiteten og sikre social bæredygtighed.

Steen Himmer forklarer, ”Landskabsarkitekturen er en integreret del af den grønne omstilling, og Corona-nedlukningen har blot yderligere synliggjort behovet for rekreative områder. Derudover bidrager landskabsarkitekterne med konkrete løsninger på en række af de store samfundsmæssige udfordringer, hvilket de tre finalister på hver deres måde illustrerer,” forklarer Steen Himmer. ”De tre finalister til Dansk Landskabspris viser desuden, at mange landskabsprojekter er flere-i-én-løsninger, hvor projekterne ofte både har en klimamæssig og social dimension.”

Prisarrangement i Valencia d. 18. november
Dansk Landskabspris 2021 uddeles ved et prisarrangement torsdag d. 18. november i Valencia på Vesterbrogade i København. Arrangementet indledes med en paneldebat om, hvordan landskabsarkitekturen kan håndtere de krav til biodiversitet, som omdannelsen af nye byparker og boligområder fører med sig. Kent Martinussen, CEO Dansk Arkitektur Center og uvildigt jurymedlem, modererer debatten. Derefter præsenterer de tre tegnestuer deres respektive finaleprojekter, hvorefter vinderen afsløres.

Alle interesserede er velkomne til at deltage, og billetter fås via dette link https://billetto.dk/e/dansk-landskabspris-2021-billetter-577141


FAKTA DANSK LANDSKABSPRIS 2021

Finalister 2021
De tre finalister til Dansk Landskabspris 2021 er


Gellerup Ny Naturpark //
Landskabsarkitekt: SLA+Effekt / Underrådgiver: COWI / Konsulenter: Social Action, GAME og Boris Brorman Jensen / Bygherre: Brabrand Boligforening / Areal: 130.000 m2/ Periode: Færdig 2019 / Sted: Aarhus

Forpladsen til K.B. Hallen //Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen Landskab / Totalrådgiver: CCO / Hovedentreprenør: Zøllner A/S / Belysning: Jesper Kongshaug / Bygherre: Frederiksberg Kommune / Areal: 3.800 m2 / Periode: 2018 / Sted: Frederiksberg

Remiseparken // Landskabsarkitekt: BOGL / Samarbejdspartnere: Rambøll, SNE Architects / Bygherre: Københavns Kommune / Areal: 35.000 m2/ Periode: 2016 -2020 / Sted: København

Juryen for Dansk Landskabspris 2021

  • Anne Stausholm, landskabsarkitekt MDL, Anne Stausholm Landskabsarkitekter, repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder.
  • Eva Sara Rasmussen, landskabsarkitekt MDL, MAA, NATOUR, repræsentant for Danske Landskabsarkitekter.
  • Steen Himmer, Landskabsarkitekt MPN, Gladsaxe Kommune, repræsentant for Park- og Naturforvalterne.
  • Anne Pind, Ph.d. stipendant, Det Kongelige Akademi, uvildig repræsentant.
  • Kent Martinussen, Arkitekt MAA, CEO Dansk Arkitektur Center, uvildig repræsentant

Kort om Dansk Landskabspris
Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for prisen. I år er det 10. gang, at Dansk Landskabspris uddeles, og formålet er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig karakter, der tjener som inspiration for udvikling af branchen.

Tidligere vindere af Dansk Landskabspris er ’Christiansborg områdesikring’ (2019), ’Forpladsen til Kulturhuset Nordvest’ (2017), ’Novo Nordisk Naturpark’ (2015), ’Tagparadiset’ (2014),’Haveselskabets Have’ (2013), ’Hjerting Strandpark’ (2012), Billedhuggerhaven (2011), ’Måløvaksen’ (2010) og ’Over sø og land Taarup Davinde’ (2009).

BILLEDTEKSTER
DL finalist 21 01:
Gellerup Ny Naturpark af SLA er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering: SLA/COAST

DL finalist 21 02:Forpladsen til K.B. Hallen af Marianne Levinsen Landskab er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering Adam Mørk.

DL finalist 21 03: Remiseparken af BOGL er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering: COAST

DL finalister 21 04: Gellerup Ny Naturpark, Forpladsen til K.B. Hallen og Remiseparken er finalister til Dansk Landskabspris 2021.

Kontakter


Steen Himmer

Landskabsarkitekt
Gladsaxe Kommune, repræsentant for Park- og Naturforvalterne
STEHI************* Vis...
60 54****** Vis...

Emner


Landskabsarkitekter Dansk Landskabspris Grøn omstilling Byggeri Landskabsarkitektur Klimahåndtering Bæredygtighed




DL finalist 21 01
Gellerup Ny Naturpark af SLA er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering: SLA/COAST
Hent | 37,25 MB | 6411 x 9616 | .jpg

DL finalist 21 02
Forpladsen til K.B. Hallen af Marianne Levinsen Landskab er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering Adam Mørk.
Hent | 14,6 MB | 3640 x 5464 | .jpg

DL finalist 21 03
Remiseparken af BOGL er finalist til Dansk Landskabspris 2021. Fotokreditering: COAST
Hent | 15,15 MB | 4873 x 4873 | .jpg

DL finalister 21 04
Gellerup Ny Naturpark, Forpladsen til K.B. Hallen og Remiseparken er finalister til Dansk Landskabspris 2021.
Hent | 6,21 MB | 2672 x 7017 | .png

Zip og hent alle filer