Transport-IT virksomhed med vokseværk
Pressemeddelelse januar 13, 2006 ITTrapeze Group og Action Information Management gÅr sammen.Trapeze Group, med europæisk hovedsæde i Århus, forstærker nu sit produkttilbud med markedsførende løsninger til realtidspassagerinformation, rejseplanlægning og til mobil medarbejderstyring.
Århus, januar 2006 - Trapeze Group meddeler, at de har købt det engelske selskab Action Information Management (AIM) Ltd. AIM´s markedsførende teknologier til realtidspassagerinformation, rejseplanlægning og mobil mandskabsstyring supplerer Trapezes produktportefølje, der omfatter IT-løsninger til køreplanlægning, medarbejdertilsætning, kontrakt- og indtægtsstyring, såvel som systemer til disponering og dispatch.
AIM blev grundlagt i 1984 og er en anerkendt og førende leverandør af realtidspassagerinformationssystemer (RTPI), intelligente transportsystemer (ITS) og rejseplansystemer til operatører indenfor kollektiv trafik, lokale myndigheder, busselskaber og andre virksomheder. De tilbyder en bred vifte af løsninger: akut kørsel for udrykningstjenester, dispatch-, disponerings- og GIS-baserede systemer, systemer til styring af busvognpark og realtidsinformationssystemer i den kollektive trafik.
AIMs produkter og medarbejdere vil bibringe Trapezes produktportefølje og vore kunder vidtrækkende teknologiske løsninger, som vil blive anvendt af rejsende, køretøjer og planlægnings- og driftskontorer.
'Tilsammen har AIM og Trapeze erfaring, branchekendskab og fremragende teknologi, der øger vores muligheder for at kunne levere systemer i verdensklasse”, udtaler Ian Keaveny, bestyrelsesformand for Trapeze Group i Europa. 'AIM tilføjer værdifuld erfaring og funktionalitet til vor voksende virksomhed og vores portefølje af realtids- og ITS-løsninger. Erhvervelsen af AIM viser tillige, hvorledes Trapeze kontinuerligt arbejder på at kunne levere de bedste teknologier, systemer og ydelser til vore kunder. Vi bestræber os på at tilbyde løsninger, der dække hele virksomhedens behov - 360 grader rundt om virksomheden.”
"Sammenslutningen af AIM og Trapeze er et godt strategisk træk", udtaler Alastair Page, adm. direktør i AIM. "Vi ser meget frem til de muligheder, der er skabt for branchen, ved denne sammenslutning.".
Om Trapeze Group
Trapeze Group leverer løsninger, der omfatter alle 360 grader rundt om transport. Uanset om det drejer sig om behovene for en enkelt afdeling, en hel organisation eller regional eller lokal transport, leverer Trapeze branchens mest avancerede software, ITS-løsninger og mobile teknologier. Hundredvis af myndigheder og virksomheder rundt om i Nord Amerika, Europa og Asien i Stillehavsområdet har anskaffet Trapeze systemer for at opnå en bedre effektivitet, øge kvaliteten og rækkevidden af deres kørselsudbud samt sikkert transportere flere passagerer til lavere omkostninger.
For yderligere oplysninger om Trapeze, besøg www.trapezegroup.com.
Om AIM
Action Information Management (AIM) har leveret geografiske informationssystemer (GIS), automatisk vognlokalisering (AVL) og tele-løsninger til branchen siden 1984. AIM har i perioden progressivt udvidet deres markedsandele og produktsortiment. I dag findes deres systemer overalt i forskellige brancher på markedet lige fra udrykningskørsel til realtidsinformationssystemer i den kollektive transport.
Kontakter
Annie Bundgaard
Trapeze Group✉ ab@tr************* Vis...
☎ 87441*** Vis...
http://www.trapezegroup.dk
Emner
IT