PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tr%C3%A6ngsel-hos-ali-hamann-p%C3%A5-nettet-499

Trængsel hos Ali Hamann på nettet

Pressemeddelelse marts 23, 2004 Helse

En måned efter lanceringen af den færdigudviklede udgave af www.alihamann.dk med online hypnose ser den landskendte hypnotisør sig nødsaget til at begrænse adgangen til det populære afslapningsprogram, som det hidtil har været gratis at benytte. Over 4000 gæster, som hver for sig har været online med Ali Hamann i op til en time, har belastet serveren til det yderste.

Erfaringerne viser imidlertid, at behandlingen udmærket kan gennemføres indenfor en halv time. Derfor har Ali Hamann besluttet at begrænse online-tiden og samtidig at indføre en brugerbetaling på 100 kroner for at få adgang til afslapnings-hypnosen. Han forventer dermed at få løst de problemer med tilstrækkelig båndbredde og serverkapacitet, som har sat hans hjemmeside under pres lige fra det øjeblik, han som den første i Danmark lancerede sine online hypnosebehandlinger af tobaksafhængighed og overvægt.

- Jeg har valgt at producere behandlingerne i live video, hvilket er en teknisk avanceret løsning, men det er også uomtvisteligt, at det giver den bedste kvalitet - og dermed det bedste resultat - af behandlingerne, fremhæver Ali Hamann.

Han tror ikke, at seriøse gæster på hjemmesiden lader sig skræmme af en betaling på 100 kroner for en online behandling. For de penge får de - udover personligt velvære og tiltrængt afslapning - en mulighed for at vurdere, om hypnosebehandling kan vænne dem af med tobakken eller give dem nogle bedre spisevaner.

Fra www.alihamann.dk er der også adgang til online hypnosebehandlingerne Tobaksafvænning og Appetitkontrol. De koster hver for sig 500 kroner, dog gives der 100 kroner rabat til dem, der forinden har benyttet afslapningsprogrammet.  En behandling i hypnotisørens egen klinik i Silkeborg koster min. 900 kroner.

---------------
Billedtekst:
I løbet af en måned har over 4000 gæster har været online med Ali Hamann i op til en time. Det har belastet serveren til det yderste, så Ali Hamann har måttet begrænse adgangen til den eftertragtede online afslapningshypnose. (Foto: Patrick Kauffmann).

Kontakter


Emner


Helse