PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tr%C3%A6handelsselskabet-dshwood-lander-for-tredje-%C3%A5r-i-tr%C3%A6k-et-rekordresultat-26691

Træhandelsselskabet DSHwood lander for tredje år i træk et rekordresultat.

Pressemeddelelse april 10, 2021 Eksport Råtræ Skov DSHwood Bæredygtighed Træ Skovbrug

De danske skovejeres handelsselskab DSHwood i Fredericia har netop offentliggjort regnskabet for 2020. Det viser et resultat på 20.474 mio. kr. før skat. Det største resultat i DSHwoods historie. Virksomheden fortsætter væksten i 2021 og har investeret i en række nye strategiske områder.

DSHwood Spruce stack 1

DSHwood er et af Europas største selskaber inden for handel med træ. Det er nu tredje år i træk, at de præsenterer et stærkt regnskab med positiv fremgang. Årets resultat lander på 20.474 mio. kr. svarende til en stigning på 166 % og en forrentning af egenkapitalen på 46 %. Bruttofortjenesten blev i 2020 på 41.531 mio. kr.

”Vi er alle meget tilfredse med årets resultat, og vi er rigtig glade for den udvikling, som virksomheden har været igennem de seneste tre år. I starten af 2018 igangsatte vi en turn-around af hele virksomheden. En stor del af vores produkt er markedskendskab og people business. Vi har derfor i hele processen fokuseret og investeret i organisationen. Kombinationen af meget dedikerede medarbejdere med flere års anciennitet samt mange nye medarbejdere med nye idéer og viden, har skabt en enorm teamspirit i hele organisationen. Organisatorisk har vi aldrig stået så stærkt som nu. Der er så meget energi i hele DSHwood, at vi allerede er i gang med at implementere en ny strategiplan, som skal øge væksten her i 2021, hvor vi forventer tocifrede vækstrater,” fortæller Rasmus Grønborg Bak, Adm. Dir DSHwood.

En stor del af succesen fra det positive resultat i 2020 skal tilskrives vores evne til at håndtere de store mængder nåletræ, som er ramt af billeangreb i Centraleuropa. Det enormt store udbud fra Europa har mødt en tilsvarende stor efterspørgsel på flere markeder i Asien. Vi har samtidig haft mulighed for at flytte rundt på interne ressourcer, så vi har kunnet udnytte det store potentiale i Centraleuropa. Samtidig er vi lykkedes med implementering af ny software, hvilket har gjort det muligt, at håndtere langt større volumener end tidligere.

”Vækstplanerne er blandt andet baseret på datterselskabet DSHwood UK Limited, med kontorer i henholdsvis det østlige og vestlige Skotland samt i England og Wales. De store tilplantninger som blev foretaget i UK i 70´erne og 80´erne har betydet, at der i de kommende årtier kommer store volumener på markedet. Med vores mangeårige tilstedeværelse på de europæiske og asiatiske salgsmarkeder er det helt naturligt, at DSHwood er en central aktør på dette marked. I løbet af 2021 planlægger DSHwood desuden at opstarte to nye forretningsområder samt at indtræde på en række nye salgsmarkeder,” forklarer Rasmus Grønborg Bak.

Fakta:

DSHwood handler med alle former for råtræ, biomasse og savet træ fra de europæiske skove. Moderselskabet DSHwood A/S ligger i Fredericia med datterselskaber i UK, Tyskland, Frankrig og Indien.

Organisationen beskæftiger 45 ansatte fordelt i 8 lande.

Selskabet er 100% ejet af Dansk Skovforening, de private skoves brancheorganisation. Formålet er at skabe en optimal afsætning af træ fra de private skove.

Årets resultat: 13.261 mDKK

Bruttofortjeneste: 41.531 mDKK

Egenkapital: 35.181 mDKK

Årsrapporten 2020 er fremlagt på selskabets ordinære generalforsamling den 8. april 2021.

Emner


Eksport Råtræ Skov DSHwood Bæredygtighed Træ Skovbrug