PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/totalentrepren%C3%B8r-valgt-til-klimatilpasningsprojekt-i-k%C3%B8benhavn-27803

Totalentreprenør valgt til klimatilpasningsprojekt i København

Pressemeddelelse december 15, 2025 Totalentreprise Klimatilpasning Skybrudsløsning Shp Regnbed MASU Planning Københavns Kommune Scheller Hougaard & Petersen

Københavns Kommune har valgt vinderteamet til et større klimatilpasningsprojekt udbudt i totalentreprise. Det bliver anlægsentreprenøren Scheller, Hougaard & Petersen A/S, der med et team af underrådgivere skal færdigprojektere og etablere skybrudsløsninger i Valby.

Vinderteamet Foto 1
Vinderteamet, som i totalentreprise skal etablere skybrudsløsninger i Valby. Fra venstre: Sune Oslev, MASU Planning, Marck Hviid Borning, SHP og Amir Bigdeli, INFRA. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen

Som en del af kommunens Skybrudsplan har Københavns Kommune igangsat et større klimatilpasningsprojekt i området omkring Kirsebærhaven, Urtehaven og Gl. Køge Landevej.

Projektet skal aflaste kloakken ved at forsinke hverdagsregn, som bliver ledt til regnbede dimensioneret til en 10 års regnhændelse. Derudover skal der etableres terrænreguleringer, som sikrer, at skybrudsvand fortsat ledes mod Vigerslevparken uden at forårsage skadesvoldende oversvømmelser undervejs. Ud over at håndtere vand skal vejbedene - efter borgernes ønske – også bidrage til at nedsætte kørselshastigheden.

Kreativ proces med udgangspunkt i borgerinddragelse
Københavns Kommune har indgået totalentreprisekontrakt med Scheller, Hougaard & Petersen, som står i spidsen for et specialiseret rådgiverteam bestående af MASU Planning ApS, INFRA ApS og Envidan A/S. Teamet er allerede i gang med en række workshops sammen med Københavns Kommune og HOFOR.

”I den indledende fase er alle løsninger i spil, som forener æstetik og funktionalitet. Det betyder, at vi også undersøger alternativer til de traditionelle løsninger, hvor regnbede er etableret i kombination med plastkassetter i jorden. Vi har nu muligheden for i fællesskab at afprøve nye metoder og se, om vi kan integrere naturbaserede løsninger i et urbant miljø. Det er en kreativ proces, hvor landskabsarkitekter, ingeniører og vi som grøn anlægsentreprenør arbejder tæt sammen – med udgangspunkt i borgernes ønsker om blandt andet fartdæmpning og flere grønne områder,” forklarer Marck Hviid Borning, partner hos Scheller, Hougaard & Petersen.

Anlægs- og driftsoptimeret projekt
Sune Oslev, partner og indehaver af MASU Planning, fortæller om projektets designmæssige ambitioner:

”Det glæder os, at vi kan bidrage til at skybrudssikre København. Vi er drevet af at finde de bedste løsninger i samarbejde med kommunen, HOFOR, Scheller, Hougaard & Petersen, INFRA og Envidan. Det er vores ambition at skabe et projekt, der er enkelt at anlægge, nemt at drifte og som tilfører byrummet rekreative kvaliteter.”

Byggepladsen bliver fossil- og emissionsfri, da Scheller, Hougaard & Petersen anvender HVO-diesel og undersøger mulighederne for eldrevne maskiner for at reducere CO₂-udledningen fra anlægsarbejdet.

Det indledende designarbejde er igangsat, mens selve anlægsarbejdet udføres fra august 2026 til ultimo 2027.

FAKTA: Klimatilpasning og skybrudssikring Kirsebærhaven og Gl. Køge Landevej

Bygherre: Københavns Kommune

Totalentreprenør: Scheller, Hougaard & Petersen

Underrådgivere: MASU Planning (Landskab), INFRA ApS (Trafik og Hydraulik) og Envidan (Hydraulik)

Budget: 16 millioner kroner ekskl. moms

Periode: 2025 – ultimo 2027 (anlægsarbejde fra august 2026)

Kort om Scheller, Hougaard & Petersen

Scheller, Hougaard & Petersen er en entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed med speciale i byrum, klimatilpasning og infrastruktur. De skaber løsninger, der kombinerer teknisk kvalitet med grønne og funktionelle bymiljøer.

BILLEDTEKSTER
Vinderteamet Foto 01:
Vinderteamet, som i totalentreprise skal etablere skybrudsløsninger i Valby. Fra venstre: Sune Oslev, MASU Planning, Marck Hviid Borning, SHP og Amir Bigdeli, INFRA. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen

Vinderteamet Foto 02:Teamets løsninger skal håndtere hverdagsregn, regulere trafikken og lede skybrudsvand ud af området, som i tillæg får et grønnere islæt. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen

Kontakter


Marck Hviid Borning

Partner
Scheller, Hougaard og Petersen A/S
mhb@s***** Vis...
4078**** Vis...

Emner


Totalentreprise Klimatilpasning Skybrudsløsning Shp Regnbed MASU Planning Københavns Kommune Scheller Hougaard & Petersen


Vinderteamet Foto 1
Vinderteamet, som i totalentreprise skal etablere skybrudsløsninger i Valby. Fra venstre: Sune Oslev, MASU Planning, Marck Hviid Borning, SHP og Amir Bigdeli, INFRA. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen
Hent | 0,91 MB | 1446 x 1928 | .jpg

Vinderteamet Foto 2
Teamets løsninger skal håndtere hverdagsregn, regulere trafikken og lede skybrudsvand ud af området, som i tillæg får et grønnere islæt. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen
Hent | 1,77 MB | 2851 x 3802 | .jpg

Zip og hent alle filer