PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/toldbod-i-et-nyt-afstemt-farvekoncept-nordlys-toldbod-120-pendel-7481

Toldbod i et nyt afstemt farvekoncept - Nordlys – Toldbod 120 Pendel

Pressemeddelelse juli 27, 2009 Hus og Have

Toldbod familien er udført i et enkelt, stilrent og evigt aktuelt formsprog. Enkel-heden er også en af de væsentligste årsager til Toldbods unikke tilpasningsevne til enhver form for stil og arkitektur. Toldbodfamilien indeholder produkter til både uden- og indendørs placering.

Toldbod 120 Misty Blue interior

Toldbod familien bliver i dette efterår udvidet med et helt nyt farvekoncept. Toldbod 120 er en lille pendel, der er ekstremt velegnet til at hænge i repetitive installationer i hjemmet. Lysudsendelsen er et aktiv, og netop pendeltypen egner sig fortrinligt til at skabe den rigtige arbejdsbelysning over f.eks. køkkenbordet. Louis Poulsen har valgt at vedlægge en 230V 33W Energy Saving halopin QT G9  lyskilde. Denne underbygger anvendelsen i køkkenet på grund af lyskildens fremragende farvegengivende egenskaber. Med udfasningen af glødelampen giver halogenlampen et ligeså godt alternativ til at kunne se naturens farver i så optimal gengivelse som muligt - et væsentligt element for bl.a. at se fødevarernes friskhed.

Farvekonceptet er udvalgt med henblik på den æstetik, der er gennemgående for Louis Poulsens lamper. De skal ikke kun ramme trenden af i dag, men elegant bidrage med en tilstedeværelse i miljøet, som er ny og anderledes og stadig tidløst.

Farvekonceptet er døbt nordlys. Farverne er fundet i det skandinaviske landskab. Marker, kyster, himmel og flora er forsøgt visualiseret i de smukke og sarte nuancer, de kraftige og effektfulde nuancer i rene og bastante farver.

Som et designelement er de forsynet med farvede ledninger i effektfulde kontraster understregende naturens farvekombinationer, og dette medvirker til at gøre den lille pendel til et frisk pift i boligindretningen. 

Toldbod 120 pendlen er i aluminium, og fås i farverne Misty Blue der er indspireret af det spirende morgengry kombineret med en lilla ledning, Black Berries, er sort og inspireret af bl.a. brombærbusken med bær og stængler eller blade, og derfor en grøn ledning. Yellow Blossom har relationer til mælkebøttens smukke gule nuancer og kombinationen med en hvid ledning giver en ren friskhed. Skyerne har givet den hvide version navnet Cloudy White, og sammen med en turkis ledning tilføjer denne en friskhed til indretningen. Alle farverne er i højglans lak. Endelig slutter det skandinaviske koncept af med en mere dramatisk udseende version, Grey Thunder, mat og rustik, inspireret af bl.a. en rapsmark i lyset af et tordenvejr, og derfor er ledningen gul.

Pendlerne leveres også med hvid ledning, hvis man er til en mere diskret løsning. Ledningerne i serien kan også købes som tilbehør, hvis man senere ønsker sig et andet look i indretningen.

Toldbod 120 er et godt eksempel på, hvorledes små pendler kan have stor effekt i fremhævelsen af fokale punkter i rummet og dermed bidrage til at skabe en ekstra individualitet i rummets atmosfære.

Toldbod er et af Louis Poulsens egendesignede produkter. Toldbod designet har vist sig ekstra velegnet til skalering i forskellige størrelser, og findes i dag i diametrene 290, 220, 155 og 120mm. Toldbod familiens medlemmer fremstilles i enten aluminium eller glas. Skærmen sikrer et direkte nedadrettet lys.

Kontakter


Emner


Hus og Have