PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/to-it-virksomheder-finder-sammen-i-det-perfekte-match-1109

To IT virksomheder finder sammen i det perfekte match

Pressemeddelelse februar 22, 2005 IT

DataCompagniet A/S overtager 1. marts 2005 JAI Direct og styrker dermed sin position som IT forhandler til såvel private virksomheder som offentlige myndigheder og institutioner i Danmark.

- JAI Directs brede og detaljerede viden om teknologi var et vigtigt parameter i vores beslutning om at købe JAI Direct, siger Jesper Deleuran, administrerende direktør i DataCompagniet A/S. Vi har i forvejen kompetente og dygtige medarbejdere, og JAI Directs kompetencer passer perfekt til vores virksomhed.

DataCompagniet A/S overtager samtlige medarbejdere (både salgspersonale og teknikere) i JAI Direct, der efter overtagelsen vil indtræde i DataCompagniet A/S. DataCompagniet A/S bibeholder JAI Directs kontor i Jylland og får med dette kontor et godt udgangspunkt til at servicere kunder i Vestdanmark.

I forbindelse med opkøbet overtager DataCompagniet A/S JAIs SKI 02.04 rammekontrakt (periferiudstyr).

- DataCompagniet A/S er allerede forhandler på rammekontrakt 02.02 (computere) og med Ski 02.04 i hus får vi mulighed for at tilbyde vores offentlige kunder et komplet IT sortiment på SKIs rammekontrakter, siger Jesper Deleuran.

DataCompagniet A/S har indgået samarbejdsaftale med Forsvaret, der er en af JAI Directs kunder på SKI 02.04. Forsvaret har således accepteret og godkendt at SKI 02.04 bliver videreført af DataCompagniet A/S.

JAI Direct distribuerer og markedsfører AV & PC udstyr og er desuden en Value Added Distributor af internationale kvalitetsmærker inden for præsentationsudstyr. Produktporteføljen er SHARP projektorer, NEC monitorer og Barco monitorer.

Resultatet af overtagelsen vil være en bredere kompetence og et udvidet produktsortiment for nuværende samt nye kunder til DataCompagniet A/S.

JAI Direct vil fra 1. marts 2005 hedde DataCompagniet A/S.

Kontakter


Emner


IT