PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/tjenerelever-vinder-guld-2594

Tjenerelever vinder guld

Pressemeddelelse april 4, 2006 Uddannelse

To nordiske mesterskaber til elever i Silkeborg.

Nm2006 servering img 2689
To tjenerelever fra Hotel- og Restaurantskolen under Silkeborg Tekniske Skole vandt i weekend´en guld ved det nordiske mesterskab i Island, hvor de var i konkurrence med de dygtigste tjenerelever fra de fem nordiske lande.

Både Anita Kaihøj Ibs4en fra Svostrup Kro og Robin Leonhardt Jensen fra Restaurant René Hotel Riz i Århus havde kvalificeret sig ved at vinde guld ved DM i Herning for mindre end en måned siden.

Den nordiske konkurrence var både hård og krævende på et højt fagligt niveau. Tilmed var det svært at forberede sig, dels fordi eleverne ikke fik så mange oplysninger som til DM, dels fordi enkelte af konkurrencens i øvrigt skrappe krav blev ændret i sidste øjeblik og derfor forudsatte ekstra forberedelse. Ved mesterskabet skulle deltagerne blandt andet sørge for borddækning og servering, mikse drinks, vælge vin til maden, blindsmage vin og blinddufte spiritus.

Ud over at vinde mesterskaberne opnåede Robin ligeledes bronze i forbindelse med sin svendeprøve i uge 11, mens tjenertalentet for Anitas vedkommende må ligge til familien, idet hendes storesøster også blev dansk mester og opnåede sølv ved det nordiske mesterskab for fire år siden.

Det er andet år i træk, at Silkeborg Tekniske Skole fik tjenerelever med til det nordiske mesterskab, hvor de vandt bronze i fjor.

Yderligere oplysninger fås hos uddannelseschef Arne Tang-Petersen på tlf. 89 23 40 55 eller på www.silkets.dk, mail: [email protected]

(Billedtekst:)
Anita Kaihøj Ibsen (til venstre) og Robin Leonhardt Jensen serverer ved de nordiske mesterskaber.

Kontakter


Emner


Uddannelse